Tobias Flak, et spændende nyt navn hos Nørre Djurs HK, er stemplet flot ind i de ny omgivelser med 11 mål i de to seneste kampe

Tobias Flak, et spændende nyt navn hos Nørre Djurs HK, er stemplet flot ind i de ny omgivelser med 11 mål i de to seneste kampe

Ungdomshåndbold:

Nørre Djurs HK har brug for en livline

Et knebent 20-19 nederlag til Randers HH gjorde, at Nørre Djurs HK igen måtte overlade førstepladen U18 drenge i 2. division til kronjyderne

Af
Af Lars Norman Thomsen

Kampene kommer i stimer lige nu for Nørre Djurs HKs U18 drenge i 2. division.
I sidste uges topopgør ude mod Randers HH (19-20), i weekenden ude mod Vorup (32-26) og i aften (tirsdag 2. december, red.) udekamp mod Viborg HK.
Nederlaget til Randers HH betød, at de to klubber byttede plads i stillingen, så det nu er kronjyderne som har kurs mod 1. division efter julepausen, mens Nørre Djurs HK skal håbe på at følge med i 1. division som bedste to'er.
Det kan dog nå at blive lavet om på, hvis Nørre Djurs HK gør rent bord i de sidste to spillerunder, og Randers HH blot smider et enkelt point.
Slutter de to hold med samme pointantal, er Nørre Djurs HK bedst i de to klubbers indbyrdes opgør og tager dermed førstepladsen.
 

Sikker sejr over Vorup

32-26 sejren over Vorup kom i hus på gode sidste 40 minutter.
Nørre Djurs HK var nede med seks mål før pausen, før holdet fandt melodien og fik gang i scoringerne.
En god afslutning på de første 30 minutter betød, at Nørre Djurs HK kunne gå til pause foran 15-14.
"I anden halvleg startede vi godt, og særligt vores nye mand Tobias Flak fik skudt sig ind på scoringstavlen med seks scoringer næsten i træk efter pausen," fortæller træner Henrik Elkjær.
Nørre Djurs HK holdt fast i en føring på 4-5 mål det meste af anden halvleg, og der var aldrig tvivl om de to point til gæsterne.
Nørre Djurs HK måtte igen undvære de to skadede nøglespillere Rasmus Secher og Nicklas Høgh.
 

Kampfakta - U18 drenge - 2. dvision:

Randers HH - Nørre Djurs HK 20-19 (10-9)

Scorekort Nørre Djurs HK:

  • Mikas Korsgaard 5
  • Nicolai Lønsgren 4
  • Mathias Nymark 4
  • Tobias Flak 3
  • Emil Søndergaard 1
  • Mathias Mygind 1
  • Mathias Bøgelund 1

Vorup - Nørre Djurs HK 26-32 (14-15)

Scorekort Nørre Djurs HK:

  • Tobias Flak 8
  • Mathias Mygind 7
  • Mathias Nymark 4
  • Rasmus Lassen 4
  • Nicolai Lønsgren 4
  • Mikas Korsgaard 4
  • Emil Søndergaard 1

 

Publiceret 02 December 2014 15:06