Forstkandidat Casper Pleidrup.

Forstkandidat Casper Pleidrup.

Skovkonsulenter udvider og flytter

Ansættelse af ny skovkonsulent og flytning til Djursland Landboforening

Af
Anette Bonde

Samtidig med ansættelsen af ny skovkonsulent Casper Pleidrup er Skovkonsulenterne flyttet i nyt kontor under samme tag som Djursland Landboforening i Rønde.
Forstkandidat Casper Pleidrup startede 1. september hos Skovkonsulenterne ApS. Han kommer fra en stilling som skovfoged hos Skovdyrkerforeningen Vestjylland, hvor han havde ansvar for juletræer og cirka 60 ejendomme. Hos Skovkonsulenterne kommer Casper til at rådgive omkring dyrkning af juletræer, driftsplanlægning og hugst.
”Med Casper på holdet har vi fået en stor kapacitet til Østjylland og er klar til at rådgive både nye og gamle kunder på allerhøjeste skovbrugsfaglige niveau, nu også omkring dyrkning og afsætning af juletræer,” siger Anders Fischer, direktør
Ansættelsen af Casper Pleidrup markeres ved, at Skovkonsulenterne tilbyder de første fem kunder, som henvender sig omkring juletræer, at få en gratis vurdering af markeringen af deres juletræer.

Publiceret 07 October 2014 06:00