Forskere fra hele Norden mødtes i Grenaa til en konference om den nyeste minkforskning.

Forskere fra hele Norden mødtes i Grenaa til en konference om den nyeste minkforskning.

Minkforskere fra hele Norden på kongres i Grenaa

I sidste uge myldrede Nordens vigtigste mink- og ræveforskere til Grenaa

Af
Anette Bonde

Danmark er førende inden for minkavl og forskning i mink. I sidste uge inviterede organisationen NJF, Nordisk Jordbrugs Forskning, nordens vigtigste mink- og ræveforskere til konference på Kystvejens Hotel og Konferencecenter i Grenaa. 110 forskere, dyrlæger, konsulenter og pelsdyravlere deltog.
Deltagerne fik ny viden om blandt andet studier af velfærd, anvendelse af genetik, nye behandlingsmetoder og om fodersammensætning.

Samrabejde er vigtigt

Professorer fra Aarhus og Københavns universitet fortalte om deres specielle kerneområder. Afdelingschef for forskning og rådgivning hos Kopenhagen Fur Peter Foged Larsen fortalte blandt andet om potentialet for den danske minkproduktion
“Ved at de nordiske lande står sammen og deler deres viden, så kan man brede forskningsområdet endnu mere ud og opnå større resultater til gavn for de nordiske pelsdyravlere”, siger Peter Foged Larsen.
Han understreger, at samarbejdet mellem avlerne og forskerne er vigtig.
“Det er blandt andet med til at Danmark er verdens førende inden for minkavl og forskning i mink.”

Publiceret 07 October 2014 13:00