Foto: Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup.

Foto: Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup.

Øl og ærtesuppe:

Lav smagen af 1864

Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup lancerer historiske madworkshops

Af
Anette Bonde

Historiske madworkshops er seneste skud på programmet på Dansk Landbrugsmuseum vedrørende formidlingen af danskernes madkultur.
Den første finder sted på Kulturnatten fredag 10. oktober, og her er emnet krigen i 1864. Det fortsætter hen over efteråret og vinteren, hvor man kan tilmelde sig fire madworkshops med hver sit tema. Fælles for dem er, at der arbejds med måltidsretter, som er hentet fra gamle danske kogebøger.

Smag på 1864

Temaworkshoppen om krigen i 1864 tages op i anledning af Dansk Landbrugsmuseums aktuelle særudstilling “Uden Øl og Mad er Helten ingen Ting”, der netop handler om maden i krigen i 1864. Også opstarten på DR's store TV-serie om denne krig flugter præcis dette tema.
Der skal tilberedes retter til en buffet, hvor der både er smagsprøver på soldaternes feltrationer og retter som dem, der blev serveret i hjemmene midt i 1800-tallet.
De øvrige tre temaer er suppe, pølser og kage.
Foruden madworkshops tilrettelægger Dansk Landbrugsmuseum madworkshops og køkkenteambuilding for private grupper.

Publiceret 07 October 2014 09:00