Seriefodbold:

Opsang i pausen fik sat skub i Nørager

På en god 2. halvleg fik Nørager B en hjemmebanesejr på 2-1 over Åstrup/Hammelev i Serie 1

Af
Af Martin Schultz

Lokalopgøret mellem Nørager B og Åstrup/Hammelev blev en jævnbyrdig affære, hvor hvert hold spillede en god halvleg. På den baggrund ville Åstrup/Hammelevs træner Kim Busse godt have haft mindst et point med hjem, men Nørager var bedst i 2. halvleg og fik med et mål sikret sig begge point.
”Vi spillede ikke ret godt i en jævnbyrdig første halvleg, og jeg var ikke tilfreds med spillet. Men en lille opsang i pausen betød, at vi fik stemplet ind og hævet niveauet,” siger Nørager træner Allan Haslund.
Nørager kom foran på et godt gennemspillet angreb efter et lille kvarter i 1. halvleg, da Michael Jensen spillede bolden skråt tilbage til Christian Mørch, som havde tid til at stoppe den og ikke havde bevær med at passere Åstrup/Hammelevs målmand Christian Rygaard.

Træt af mål på standardsituationer

Ikke mange minutter senere udlignede Åstru/-Hammelev, da Jonathan Hening steg til vejrs og kunne heade et hjørnespark i mål.
”Jeg er træt af, at der bliver scoret mod os i den slags standardsituationer. Vi må hjem og træne i mere parathed på hjørnespark. Vi burde være stærke nok til at afvise modstanderen i den slags situationer,” siger Nørager træner Allan Haslund.
”Vi spiller en rigtig god 1. halvleg og burde have ført med et par mål, men vi brænder mange chancer og havde blandt andet to 100% chancer,” siger Åstrup/Hammelevs træner Kim Busse.

Nørager holdt presset i 2. halvleg

Men stillingen forblev 1-1 ved halvleg, og selvom Nørager fik udvist Lasse Jensen med en advarsel de sidste minutter af 1. halvleg og således også måtte indlede 2. halvleg i undertal, overtog Nørager B overtaget i 2. halvleg.
Træner Allan Haslunds opsang vækkede spillerne til dåd og da Nørager var fuldtallige igen, fik de overtaget og pressede gæsterne.
”Åstrup-Hammelev er farlige på deres omstillinger, men vi så ud til at være i fysisk bedre form og vi holdt presset på den i 2. halvleg,” mener Allan Haslund
Kampen blev afgjort i det 74. minut, da Lasse Jensen lobbede bolden over målmand Christian Rygaard og den gik i mål via en forsvarsspillers bryst.
Åstrup/Hammelev var ikke uden chancer i 2. halvleg, og i slutningen af kampen kunne Nørager takke sin målmand Lasse Pedersen for at de kom ud af kampen med begge point.
Nørager møder onsdag aften formstærke Christiansbjerg IF på hjemmebane og tager lørdag imod Hadsten. Også denne kamp spilles på Nørager Stadion.
Åstrup/Hammelev tager lørdag imod Kolind-Perstrup IF på hjemmebane.

Nørager – Åstrup/Hammelev

Nørager B:
Christian Mørch
Glenn Hansen
Kasper Sortkjær
Kenneth Fisker
Kristoffer Frandsen
Lasse Jensen
Lasse Pedersen
Mark Thomassen
Michael Jensen
Ole Jensen
Ole Nielsen
Ronni Bruun
Steffen Klintø
Søren Bai

Åstrup/Hammelev:
Mikkel Buus
Christian Rygaard
Jacob Steensgaard
Anders Nielsen
Frederik M. Kjærgaard
Andreas Bang
Mathias Fruensgaard
Andreas Busse
Stig Zacher
Nicolai Johansen
Jonathan Henig

Publiceret 02 September 2014 12:34