Arkivfoto.

Arkivfoto.

Hele Hammelev inviterer til loppemarked

Hele byen bakker op om loppemarkedet i Hammelev 6. og 7. september

Af
Anette Bonde

Fra Hammelev meldes der om tegn på, at landsbyen igen i år kan invitere til ét af de største loppemarkeder på Djursland. Det er Hammelev IF, der står bag loppemarkedet i samarbejde med by- og oldermandslauget, og over hundrede frivillige er i sving både før, under og efter det årlige Loppemarked.
De ældre i byen har samlet ind gennem hele året, men i ugerne op til loppemarkedet kommer der mange nye effekter ind. Alt skal så sælges i weekenden 6 – 7. september. lørdag holdes der åbent fra klokken 13-17, mens åbningstiden om søndagen er 10-14.

Mange køkkenmaskiner

I år er der et stort udvalg af nyere køkkenmaskiner og værktøj.
“Så vi er klar til at få mange doblet indbyggertallet i Hammelev, så gæsterne kan oplever 1000 kvadratmeter under tag med masser af lopper”, lyder det fra Hammelev.
Overskudet skal fremme det lokale idræts- og kulturliv og forsamlingshuset. Således har man blandt andet indenfor de seneste år kunnet etablere en splinterny og moderne legeplads i anlægget ved forsamlingshuset, ligesom selve forsamlingshuset også er blevet gennemrenoveret inden for de seneste år.

Publiceret 01 September 2014 08:00