Ældre bilist endte på taget på Ryomvej

82-årig bilist kørte i grøften og væltede om på taget

Af
Af Martin Schultz

Der skete ingen personskade, men en personbil endte på taget, da et ældre ægtepar søndag eftermiddag kom galt af sted på Ryomvej mellem Korslund og Fårup.
Den 82-årige bilist kørte ad Ryomvej mod syd, da han kom ud i rabatten og herefter trak halvt over i den modkørende vejbane.
Derefter kørte bilisten igen af vejen, ned i grøften og ud på marken, hvor køretøjet væltede om på taget.
Der skete ifølge Østjyllands Politi ingen personskade, men der skete stor skade på bilen.

Publiceret 25 August 2014 15:03