Herregården som magtfaktor er et af emnerne i år hos Folkeuniversitet i Norddjurs, Rougsø og Randers. Arkivfoto af jagtstuen på Gl. Estrup.

Herregården som magtfaktor er et af emnerne i år hos Folkeuniversitet i Norddjurs, Rougsø og Randers. Arkivfoto af jagtstuen på Gl. Estrup.

Ny sæson med bred vifte af tilbud på Folkeuniversitet

Af
Af Tania Clausager

Så er der godt nyt til alle nysgerrige og videbegærlige. Folkeuniversitetet i Norddjurs, Rougsø og Randers er nemlig ude med deres nye fælleskatalog, som kan findes på alle Norddjurs Kommunes biblioteker.
Og aldrig før har Norddjurs Folkeuniversitet haft så mange og så bred en vifte af tilbud som i dette efterår, og emnerne handler både om fortid, nutid og fremtid.
Fortiden fortælles i forelæsninger om verdenshistorie, danmarkshistorie og egnshistorie: Første Verdenskrig, Skoleloven 1814, Herregården som magtfaktor, indvandring af polakker på Djursland i forrige århundrede mm. Nutiden handler om kunst, arkitektur, musik, litteratur og biologi. Desuden vil et par fra medierne meget kendte personer, juraprofessoren Eva Smith og sprogprofessoren Jørgen Lund, øse ud af deres store viden til et heldagsarrangement på Ørum Bibliotek.
Der er med andre ord rigtigt meget at vælge imellem for enhver smag. Husk at undervisning på Folkeuniversitetet er for alle.

Publiceret 21 August 2014 15:00