Tre af de domsanbragte, som skal deltage på gåturen sammen med socialpædagog Charlotte H. Lambrecht (i midten) og omsorgsmedhjælper Frank Larsen (til højre)

Tre af de domsanbragte, som skal deltage på gåturen sammen med socialpædagog Charlotte H. Lambrecht (i midten) og omsorgsmedhjælper Frank Larsen (til højre)

Udviklingshæmmede klar til fælles mission

Seks beboere fra det kommunale botilbud Lille Eje i Hornslet vil gå til Randers

Af
Af Lars Norman Thomsen

Seks beboere fra det kommunale botilbud, Lille Eje, i Hornslet har sammen fået en idé om at tage på en fælles mission.
De har committed sig til at gå de 25 kilometer fra Hornslet til Randers, og det er ikke hverdagskost, at beboerne på botilbuddet selv kommer med gode inputs til fysisk aktivitet, så da en af beboerne fik den idé, at han ville gå til Randers, bakkede personalet op og gjorde det til et fælles projekt.
"Det er lykkes os at lave et hold på seks personer, hvoraf de fem vil gå turen og den sidste vil køre på scooter og derudover sørge for, at vi alle får noget at drikke under turen," fortæller socialpædagog Charlotte H. Lambrecht fra botilbuddet Lille Eje.

Uvante med fysisk aktivitet

På Lille Eje bor udviklingshæmmede, der har fået en dom.
De er dømt til, at man på Lille Eje fører tilsyn med beboernes ophold og arbejde, og de er underlagt udgangsregulativet.
Næsten alle beboerne er overvægtige og uvante med fysisk aktivitet.
"Det er et rigtigt godt fælles projekt, som beboerne er meget motiverede for at deltage i. Initiativet udspringer fra beboerne selv, og det bakker vi naturligvis op om," siger Charlotte H. Lambrect.
"Nu har vi været i gang med at træne et par måneder, og vi snakker om vægt og sund mad. Jeg tror faktisk også, at beboerne er ved at vænne sig til tanken om, at toastbrødet er skiftet ud med rugbrød."
Sparekassen Kronjylland har doneret t-shirts og 3.000 kroner til køb af sko, og Sport Direct har doneret t-shirts til beboerne.
Det forventes, at gåturen skydes af i uge 36, når træningstilstanden nærmer sig klimaks.

Publiceret 15 August 2014 11:14