Debat:

Syddjurs Konservative byder velkommen til Søren og Jørgen

Af Tommy Bøgehøj, formand Syddjurs Konservative Vælgerforening:

"Velkommen til Søren Pape der i den forløbne uge blev udpeget som den ny politiske leder for Konservativ Folkeparti, og senere til landsmødet i september stiller han så op som formand for partiet. Her får han 100 procent opbakning fra Syddjurs Vælgerforening, som kender Søren som en rigtig god fyr, vi kender ham som en ordentlig og redelig person med stor passion for at udvikle samfundet med fokus på frihed i fællesskabet, stor frihed til dem, der kan klare sig selv, og stor hjælp til dem, der har det svært.
At Søren er jyde og har brugt en del år på arbejdsmarkedet i forskellige situationer, sikrer ham en stor bredde i forståelsen af de geografiske og personlige forskelligheder, der er i et samfund som det danske.
Velkommen til de nye indmeldte i Syddjurs Konservative Vælgerforening, som er kommet til den sidste uges til efter skiftet af politisk leder, heriblandt også Jørgen Brøgger, som sidder i Syddjurs Byråd, også Jørgen kender vi som et ordentlig og redeligt menneske, som gennem mange år med stor ildhu har virket i det politiske landskab i Syddjurs, og vi ser frem til et godt og tillidsfuldt samarbejde."

Publiceret 12 August 2014 16:10