Tidligere provst Helge Qvist Frandsen bidrager atter med lokalhistorisk vid bid på den årlige byvandring i Ryomgård, som indleder byfesten. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen.

Tidligere provst Helge Qvist Frandsen bidrager atter med lokalhistorisk vid bid på den årlige byvandring i Ryomgård, som indleder byfesten. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen.

Årets byvandring går ad den gamle kirkesti til Marie Magdalene

Forhenværende provst Helge Qvist Frandsen går atter i spidsen på den årlige gåtur, der indleder byfesten i Ryomgård

Af
Af Lars Norman Thomsen

En efterhånden god og mangeårig tradition indleder byfesten i Ryomgård med tidligere provst Helge Qvist Frandsens byvandring, der altid har samlet et stort antal deltagere.
Onsdag 13. august begynder turen ved Ryomgård Hotel klokken 19 og fortsætter herefter ad Marienhoffvej op til P.Vejsgaardsvænget og følger den nye Marie Magdalene-sti, som Distriktsrådet har taget initiativ til, over Såbydal til Marie Magdalene.
"Vi ser Ryomgård og Marie Magdalene fra en vinkel, der er ny for de fleste," fortæller Helge Qvist Frandsen.

Kaffe på hotellet

"I Marie Magdalene vil jeg fortælle lidt om kirkegården og kirken og landsbyen i det hele taget, inden vi fortsætter ind til Ryomgård ad Vestergade og slutter med kaffe på hotellet, som Joan og Benn Schmidt med sædvanlig gæstfrihed indbyder til," fortsætter Helge Qvist Frandsen.
Marie Magdalene-stien er belagt med ral og fin at gå på, men stilethæle er nok trods alt ikke velegnede til ekspeditionen.
Ryomgård (Marienhoff) har tidligere været forbundet af en kirkesti, som datidens konfirmander flittigt benyttede. Nu er chancen der igen for de kommende.

Publiceret 12 August 2014 10:21