Rundvisning og havevandringer ved havedagen. Foto: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.

Rundvisning og havevandringer ved havedagen. Foto: Gammel Estrup – Herregårdsmuseet.

Havedag om pryd og nytte på herregårdsmuseet

Prydhaven og nyttehaven vises frem ved havedagen på herregårdsmuseet

Af
Anette Bonde

Blomsterne og grønsagerne er ikke kun til at kigge på og spise på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet. De er også afsæt for nogle gode historier om gamle dages prydhaver og køkkenhaver. På herregårdsmuseets havedag søndag 3. august vil museets formidlere på havevandringer fortælle om de historiske blomster og grønsagssorter.
Man kan også følge museets frivillige blomstergruppe lave dekorationer til herregården, og i køkkenhaven står museets havegruppe klar til at fortælle om dyrkningen og arbejdet her.
Ved Orangerierne kan man købe en kop kaffe og et stykke kage eller spise sin medbragte mad, mens Lystrup Koret synger sommersange. Børn og barnlige sjæle kan få sig et slag kroket på plænen eller prøve naturlegepladsen.

Selvforsyning

Der var både prydhave og nyttehave på herregåden Gammel Estrup før i tiden.
”Man kunne hente stort set alt, hvad man behøvede af grøntsager i køkkenhaven og frugt i frugthaven. Desuden havde herregården både karpedamme, marker og skove, så man var også selvforsynende med kød og fisk”, forklarer museumsformidler Nick Schaadt.

Publiceret 01 August 2014 10:00