Christian Bech har fået vink af AGFs ledelse om, at man her kan se muligheder og en fremtid i den tidligere ungdomsspiller i Aastrup/Hammelev. FotoTrine/vildmedfoto.dk bragt med tilladelse fra AGF.

Christian Bech har fået vink af AGFs ledelse om, at man her kan se muligheder og en fremtid i den tidligere ungdomsspiller i Aastrup/Hammelev. FotoTrine/vildmedfoto.dk bragt med tilladelse fra AGF.

Ung Aastrup/Hammelev spiller på kontrakt i AGF

15-årige Christian Bech har skrevet under på en ungdomskontrakt med AGF gældende for de næste to år

Af
Af Lars Norman Thomsen

Endnu en ung djurslænding har skrevet under på en ungdomskontrakt med AGF. Det er 15-årige Christian Bech, der har fået sin fodboldopdragelse i Aastrup/Hammelev.
Han startede med at spille fodbold i Aastrup/Hammelev IF som fireårig, men i 2012 valgte han at afprøve talentets bæreevne hos AGF i Fredensvang. 
Han har det seneste år været en del af DBU's U15-talentcenter, og i starten af juli deltog han i U15-træf i Vildbjerg, hvor spillerne til det nye U16-landshold skulle findes. Han var ikke blandt de første 15 spillere, som landstræner Per Holm udtog, men han har en forhåbning at komme med i anden omgang.

Tæt på de bedste

"Det var en stor oplevelse at blive matchet sammen med de bedste årgang 99-spillere fra hele landet, og jeg fik ros og gode tilbagemeldinger af DBU's trænere. Jeg føler mig ikke langt fra den trup, der er blevet udtaget, og jeg har et håb, at jeg kommer med i anden omgang, når der skal tilføjes flere spillere til truppen," udtaler Christian Bech på AGFs hjemmeside.
Her får han følgende skudsmål af AGFs netop udnævnte talentchef Jesper Fredberg:
"Christian har flyttet sig markant det seneste år, og det vil vi gerne belønne med en ungdomskontrakt. Han er en venstrebenet forsvarsspiller, der har et fint potentiale. Udover at han er stærk i duelspillet, har han en rolig boldomgang og et godt blik for de fremadrettede afleveringer. Han skal selvfølgelig stadigvæk bygge meget på sit spil, men han har helt sikkert gode forudsætninger for at udvikle sig til en dygtig, spillende forsvarsspiller."

Publiceret 24 July 2014 10:09