Hele zumbaskoleholdet med Trine Møller bagerst til venstre. Foto: Martin Schultz

Hele zumbaskoleholdet med Trine Møller bagerst til venstre. Foto: Martin Schultz

Børn holder sommerferie til zumbarytmer

Næsten tyve piger danser sig gennem sommerens anden ferieuge

Af
Af Martin Schultz

Mens andre børn boltrer sig ved stranden eller jonglerer med læderet på en af de mange fodboldskoler, så er omkring 20 piger mellem 6 og 9 år i gang med en helt anden slag sommerskole i IFM's klubhus i Ryomgård.
Her holder man nemlig for første gang en zumbaskole i regi af IFM's gymnastik- og fitnessafdeling.
Gennem tre dage bliver der både leget og danset til de dunkende rytmer, så pigerne kan fremvise tre nye zumbaserier, når forældre og bedsteforældre på zumbaskolens sidste dag bliver inviteret til en opvisning i klubhuset.

Ikke nogen boldbisse

Bag zumbaskolen står den 20-årige Trine Møller fra Aarhus, som er opvokset i Ryomgård og som i siden efteråret 2012 har haft et børnezumbahold i IFM-regi.
”Jeg har aldrig været en boldbisse og vil derfor gerne lave noget for dem, som er ligesom mig,” siger Trine Møller, som er uddannet zumbainstruktør og håber at komme i gang med en læreruddannelse efter sommerferien.

Inspirerende børn

Zumbaskolens deltagere møder op de tre dage kl. 9 og efter en masse leg og dans går de hjem igen kl. 15 med masser af bevægelse og god motion i kroppe.
Til frokost laver klubhusbestyrer Laila Rygaard hhv. pitabrød, pizza og madpandekager.
Zumbaskoleleder Trine Møller nyder samværet med pigerne.
”Vi elsker at danse og så synes jeg at børn er nogle af de mest inspirerende væsner at være sammen med,” siger Trine Møller.

Zumbaen danses til dunkende musikrytmer. Foto: Martin Schultz

Zumbaen danses til dunkende musikrytmer. Foto: Martin Schultz

Zumbaen giver sved på panden i sommervarmen. Foto: Martin Schultz

Zumbaen giver sved på panden i sommervarmen. Foto: Martin Schultz

Pigerne på zumbaskolen er mellem 6 og 9 år gamle. Foto: Martin Schultz

Pigerne på zumbaskolen er mellem 6 og 9 år gamle. Foto: Martin Schultz

Til frokost er der hhv. pitabrød, pizza og madpandekager. Kl. 14 serveres der frugt. Foto: Martin Schultz

Til frokost er der hhv. pitabrød, pizza og madpandekager. Kl. 14 serveres der frugt. Foto: Martin Schultz

Publiceret 08 July 2014 19:48