Region Midtjyllands praksisadministration arbejder på at få normaliseret lægesituationen i Kolind. Arkivfoto.

Region Midtjyllands praksisadministration arbejder på at få normaliseret lægesituationen i Kolind. Arkivfoto.

Kolind:

"Der arbejdes på en normalisering af lægesituationen"

Leder af Region Midtjyllands praksisadministration, Jørgen Nørskov Nielsen, erkender det uholdbare i, at Kolind lige nu er uden læge

Af
Af Lars Norman Thomsen

Hvornår den ny lægepraksis i Kolind på Højsletvej åbner er uafklaret. Læge Niels Witt er fortsat sygemeldt.
Det bekræfter leder af Region Midtjyllands såkaldte praksisadministration, Jørgen Nørskov Nielsen, overfor Lokalavisen.
"Vi har her og nu skullet sikre os, at Niels Witts patienter har kunnet få lægehjælp, og her har hans kolleger i de omkringliggende byer været særdeles behjælpelige," fortæller Jørgen Nørskov Nielsen.
"Alle Niels Witts patienter er nu blevet orienteret pr. brev om, hvordan de skal forholde sig, når de har brug for en læge, så denne side er der styr på," fortsætter Jørgen Nørskov Nielsen.
 
 

Arbejder på en normalisering

Jørgen Nørskov Nielsen understreger, at man i Region Midtjyllands praksisadministration sagtens kan forstå, at mange mennesker finder situationen i Kolind uholdbar.
"Derfor arbejder vi selvfølgelig på at få normaliseret situationen i Kolind og finde en løsning, men jeg vil ikke sætte tid på, hvornår der er fundet en løsning," siger Jørgen Nørskov Nielsen.
Han understreger, at en praktiserende læge ifølge overenskomsten skal ansætte en vikar eller lave aftaler med kolleger ved længerevarende sygdom.
"Nu er der fundet en løsning her og nu, og vi er selvfølgelig også i dialog med Niels Witt, men jeg kan af gode grunde ikke fortælle noget om, hvordan fremtiden tegner sig," siger Jørgen Nørskov Nielsen.
Han understreger, at en læge naturligvis også har ret til at være syg.

null

Publiceret 13 June 2014 13:09