Caption Caption

Caption Caption

Var det noget med et kig indenfor i hønsehuset?

Har man høns eller overvejer at få det er en snak med hønsekyndige nok en god ide

Af
Anette Bonde

Kolind og Omegns Fjerkræklub åbner hønsehuset for alle interesserede lørdag 14. juni mellem klokken13 og 17. Det foregår på Auningvej 6 i Gjesing.
Gæsterne kan se forskellige hønseracer, og bestyrelsen vil fortælle, hvordan det lille hønsehold startes i haven.
Svend Erik Kjær Laursen fra fjerkræklubben fortæller, at det er blevet utroligt populært at følge sine madvarer, og en rigtig nem måde er at have sit eget hønsehold.
“Her er der meget kort vej fra man giver sine høns resterne fra aftensmaden til det friske æg hentes til morgenmaden. Mange laver også sine egne kyllinger, her vil det være en helt anden oplevelse at spise en frisk kylling som har haft et godt liv og som ved hvordan den er blevet fodret.”
Når først hønsene er kommet i haven er der også en del som får interesse for avlsarbejdet omkring racefjerkræavl og først vælger nogle avlsdyr, derefter udruger kyllinger og ender med at udstille dem på en hobbydyrsudstilling.

Publiceret 13 June 2014 12:00