Sognepræst Tom Ahlmann og orgelbygger og -stemmer Kim Jensen fra Orgelbyggeriet Frobenius.

Sognepræst Tom Ahlmann og orgelbygger og -stemmer Kim Jensen fra Orgelbyggeriet Frobenius.

Holbæks orgel støves af til koncerten i morgen

Gennemrensning af de 36 år gamle orgel

Af
Anette Bonde

36 års brug kan godt få lidt støv til at lægge sig i krogene, så det er ikke af storhed at Holbæk Kirkes orgel nu støves af. Det er første gang, det bliver gennemrenset, siden det blev indkøbt og installeret i 1978.
Sognepræst Tom Ahlmann fortæller, at de mange orgelpiber, vist nok 392, renses og nogle af dem repareres, orgelkassen renses også samt hvad der ellers gemmer sig inde i et så fint og højstemt instrument, som et kirkeorgel er.
“Det er ikke blevet renset og opstrammet siden 1978, og det skal egentlig gøres hvert 20. - 30. år”, fortæller han.

Orglet danser

Han ser frem til onsdag 11. juni, hvor det nyrensede og nyjusterede orgel får sin debut ved en koncert med organist Lise-Lotte Kristensen. Det er Tom Ahlmanns bedre halvdel, og hun bor i præstegården i Holbæk og arbejder som organist ved Grenaa kirke.
Lise-Lotte Kristensen har tidligere været organist ved Fredenskirken i Aarhus, hvor hun indspillede en cd ved navn “Orglet danser”. Tilhørerne ved koncerten i Holbæk kan glæde sig til at høre noget af musikken fra denne cd, der er én af de mest solgte orgel-cd'er i Danmark. Desuden spiller hun musik af den parisiske 1800-tals komponist Louis Lefébre Wely.

Publiceret 10 June 2014 15:00