Jesper Jepsen indledte scoringen, da IF Midtdjurs besejrede Østdjurs 91 fredag aften med 5-2. Arkivfoto.

Jesper Jepsen indledte scoringen, da IF Midtdjurs besejrede Østdjurs 91 fredag aften med 5-2. Arkivfoto.

Seriefodbold:

IF Midtdjurs stærkest på Trustrup Stadion i Serie 3

IF Midtdjurs konsoliderede sig på tredjepladsen i Serie 3 ved fredag aften at vinde 5-2 over Østdjurs på Trustrup Stadion

Af
Af Martin Schultz

IF Midtdjurs sørgede for med fire mål før pausen, at der aldrig blev spænding om resultatet i fredagens udekamp på Trustrup Stadion mod Østdjurs 91.

Alle fire mål var resultatet af enten hurtigt omstillingsspil eller effektivt genpres efter et boldtab. Jesper Jepsen, Mikkel Sonnichsen, Mikkel Fanø og Framarz Karimi scorede i nævnte rækkefølge.

”Vi spillende en virkelig god første halvleg, hvor der var sammenhæng i tingene og hvor vores centrale midtbane var dygtige til at holde fast i bolden og distribuere den fornuftigt, så vi fik bygget spillet godt op både i det etablerede spil og ikke mindst i omstillingsspillet,”  fortæller Lars Norman Thomsen, træner i IF Midtdjurs.




Østdjurs kom mere med

Efter pausen gik gæsterne lidt ned i kadence og skabte ikke så mange muligheder som før pausen.

Hjemmeholdet kæmpede ufortrødent videre, og med et lille kvarter igen lykkedes det Mikkel Kjeldsen at reducere, fordi hans skud snød Mattias Dichmann Jensen i IF Midtdjurs mål, der ellers havde fat i bolden.

Minuttet efter øgede indskiftede Kushtrim Deskaj til 5-1 for gæsterne, da han tæmmede et godt indlæg fra Dennis Simonsen i feltet og roligt sparkede kuglen i nettet på sin næste berøring.

I det 88. minut reducerede hjemmeholdet yderligere, da stopperen Søren Gribsholt hos IF Midtdjurs i en ufarlig situation tæmmede et indlæg uheldigt i en ufarlig situation, så bolden røg ud til hjemmeholdets Anatolij Nesenenro, som udnyttede foræringen til at reducere til slutresultatet 5-2.

Østdjurs ud i bunddyst

”Vi får startet lidt uheldigt på kampen og bliver efter deres hurtige scoring nervøse. Det resulterer i, at vi lader os stresse af deres store genpres og betyder, at vi kommer i ubalance rigtigt mange gange. I pausen får vi snakket om nogle ting, der skal ændres og gøres bedre, hvilket lykkedes noget bedre i 2. halvleg, som vi "vinder" 2-1. Dog vinder et rigtigt stærkt Midtdjurs hold meget fortjent,” skriver René Helmer Nielsen, træner i Østdjurs 91, i sit referat på klubbens facebook-site.

”Vi skal bare erkende, at vi er i nedrykningsfare, især når vi desværre stadig har alt for mange afbud til kampe, hvilket kan blive vores egen død. Vi skal kæmpe hårdt for at blive i serie 3, som vi bestemt er stærke nok til med den førsteholdstrup,” skriver René Helmer Nielsen.

Østdjurs møder tirsdag FC Sabur på udebane, og denne kamp bliver ret så afgørende. Østdjurs har 12 point, mens hjemmeholdet har 9 point før det indbyrdes møde og med tre spillerunder igen.

Vinder Østdjurs, er holdet derfor så godt som sikker på at få endnu en sæson i Serie 3,
mens et nederlag vil bringe holdet under nedrykningsstregen, fordi FC Sabur så vil
være bedst i indbyrdes kampe

Midtdjurs vinder uden kamp

IF Midtdjurs skulle 2. pinsedag have mødt bundholdet Aastrup/Hammelev på hjemmebane, men hjemmeholdet vinder uden kamp, fordi gæsterne ikke kan samle
hold.

”En sur måde at vinde på, men Aastrup/Hammelev orienterede mig allerede lørdag om, at det kunne blive vanskeligt at samle spillere nok. Søndag formiddag fik jeg så den endelige melding fra træner Jørn Nielsen, så respekt for deres hurtige måde at tackle den trælse situation på,” siger træner Lars Norman Thomsen.






Publiceret 08 June 2014 20:59