Martin Andersen har sandsynligvis spillet sin sidste kamp på Nøragers førstehold i Serie 1. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen.

Martin Andersen har sandsynligvis spillet sin sidste kamp på Nøragers førstehold i Serie 1. Arkivfoto: Lars Norman Thomsen.

Seriefodbold:

Trænerassistent stopper i Nørager

Martin Andersen stopper som trænerassistent og lægger sandsynligvis også støvlerne på hylden

Af
Af Lars Norman Thomsen

Martin Andersen, tidligere anfører og målmager for FC Djursland, stopper muligvis helt med at spille fodbold efter denne sæson.
"Det er helt sikkert, at jeg stopper som trænerassistent i Nørager, og om jeg fortsætter som spiller, er også meget tvivlsomt," siger Martin Andersen.
Han har ikke været en del af Nøragers hold i Serie 1 i over en måned nu, fordi han døjer med en knæskade.
"Jeg har været til undersøgelse hos René From (Idrætsskadeklinikken i Randers, red.), og han kunne se, at der var noget galt, men kunne ikke fastslå, om det var menisken eller korsbåndet som var beskadiget," siger Martin Andersen.
Martin Andersen skal have det dårlige knæ scannet, så han kan få en præcis diagnose, og derefter venter der sikkert en operation.
"Jeg bliver 33 næste gang, så jeg har haft min tid på fodboldbanen, og derfor er meget sandsynligt, at jeg vælger at stoppe helt."

Publiceret 07 June 2014 16:50