Arkivfoto

Arkivfoto

Djurs Sommerland nu med Coca-Cola butik

Nu er det muligt at købe alskens Coca-Cola merchandise i ny konceptbutik i Djurs Sommerland

Af
Af Lars Norman Thomsen

'Coca-Cola', 'Coke', 'Coca-Cola light', 'Coke light', ‘Coca-Cola zero', ‘Coke zero' ...fortsæt selv.
Grundlovsdag åbnede Nordens første Coca-Cola merchandisebutik i Djurs Sommerland.
Den 60 kvadratmeter store butik er Real American i sin hyldest til det ikoniske amerikanske brand og giver gæsterne mulighed for at blive klogere på Coca-Cola's historie, samt at få fingrene i Coca-Cola merchandise, der dækker over alt fra iPhone covers og høretelefoner til retro-vækkeure og minikøleskabe.
I alt har butikken op mod 100 forskellige typer Coca-Cola merchandise.
Konceptbutikken er bygget op som en klassisk gammeldags amerikansk købmandsbutik og kommer til at indgå som en naturlig del af Westernland, som er et af Djurs Sommerlands otte temalande.
Coca-Cola kom oprindeligt til Danmark i 1936, da Wiibroes Bryggeri i Helsingør købte rettighederne til at tappe og sælge det.
På grund af 2. verdenskrig og de produktionsvanskeligheder, det medførte, for eksempel rationering af sukker, blev produktionen indstillet i 1943 og kom først tilbage i 1959
'Åh, det er fucking cool', som det hedder på nydansk.

Publiceret 07 June 2014 16:00