Tenorsaxofonisten Jesper Thilo. Pressefoto

Tenorsaxofonisten Jesper Thilo. Pressefoto

Streetparade og Jesper Thilo åbner sommerens torvejazz

Den kendte tenorsaxofonist Jesper Thilo åbner årets sæson med torvejazz i Ebeltoft

Af
Af Martin Schultz

Pinselørdag er lig med torvejazz i Ebeltoft.
For 9. sæson byder Ebeltoft Handelsstandsforening velkommen til en sommer med jazzmusik under åben himmel, og det er et af landets mest kendte navne, som åbner ballet lørdag kl. 12, når bandet ”Jesper Thilo & Friends” går på.
Den nu 72-årige Jesper Thilo kommer til Ebeltoft med et superhold af musikere bestående af Jens Jefsen på kontrabassen, Uffe Steen på jazz-guitar og Jørn Okbo på trommerne.
Men allerede kl. 11 kommer der til at lyde jazzmusik i byens gader.
”Sæsonstarten skal fejres, og derfor har vi hidkaldt Streetjazz, der skal gå Ebeltofts brosten tynde. Hele byen skal swinge, for nu starter Jazz på Torvet 201,” siger Kristian Krog, som er den praktiske arrangøren bag de ugentlige koncerter henover sommeren.

Gratis jazz hver lørdag

Tradition tro bliver der gratis jazz hver lørdag formiddag fra 28. juni og gennem højsæsonen frem til 30. august, hvor den lokale bluesguitarist Ole Frimer med sit band afslutter sæson med blandt andet prøver på Ole Frimers dugfriske CD ”Blålys”.
”Ude i det store Jazz Danmark, er Ebeltoft for længst kommet på kortet som jazz-by. Det kender man i byens jazzklub der får besøg af de helt store navne, og det kender man i torvejazzen. Derfor byder programmet ved Jazz på Torvet på alt fra en lille gadetrio over fed blues, til en traditionel jazzkvintet og sågar et vaskeægte bigband,” siger Kristian Krog.

Et varieret udsnit indenfor jazzmusikken

“Jazz på Torvet” går i sin enkelhed ud på at skabe liv, kultur og musik i Ebeltofts hyggelige bymidte
Musikken bringes direkte til publikum, når fastboende, gæster og turister shopper, går strøgtur eller blot besøger Ebeltoft lørdag ved middagstid.
Målet er at præsentere et varieret udsnit af levende jazzmusik for alle interesserede.
Programmet indeholder således både den mere traditionelle jazz, bigbandmusik og mere moderne jazz.
Til hvert arrangement vil der være udskænkning, så man kan nyde en forfriskning, mens man lytter til den gode musik.

Læs mere på
www. jazzpaatorvet.dk

Publiceret 05 June 2014 11:44