Camilla Framnes, fra De unge Mødre, fortæller om sit unge liv på Kafé Kolind tirsdag aften. Pressefoto.

Camilla Framnes, fra De unge Mødre, fortæller om sit unge liv på Kafé Kolind tirsdag aften. Pressefoto.

Camillia fra De unge Mødre på Kafé Kolind

De daglige brugere af Kafé Kolind står selv for arrangementet

Af
Af Lars Norman Thomsen

Camilla Framnes, 27, blev landskendt, da hun allerede som 18-årig ?k sit første barn og var med i dokumentarserien, De unge Mødre. Siden er der kommet endnu et barn til, hun er blevet student og har efter sigende tabt sig mere end 50 kilo. Arbejdsmæssigt går det også fint. Hun er i dag ansat i økonomiafdelingen ved Jammerbugt Kommune og kombinerer arbejdet med at holde foredrag om sit korte liv ud fra devisen: "Hvis jeg kan, kan du også."

Kafé Kolind tirsdag

Tirsdag 11. juni gæster Camilla Framnes Kafé Kolind for at give både de faste brugere og andre interesserede et indblik i, hvordan hun formåede at skifte hylde i sit private liv, og hvor hun fandt kræfterne til at gøre det.
"Vi har spurgt pigerne, der er visiteret til Kafé Kolinds såkaldte aktiveringsdel, og de foreslog, at vi skulle få en af de medvirkende fra De unge Mødre til at komme og  fortælle om sit liv," fortæller Charlotte Mikkelsen, daglige leder og ansat af Syddjurs Kommune i netop aktiveringsdelen, hvor det primære mål er at hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i arbejde.
Ditte Ørskov, Kolind, og Kristina Kjær, Ryomgård, er to af de piger, som står for arrangementet.
Begge kan nikke genkendende til, at Camilla Framnes historie er god at lære af, fordi man som ung kvinde og ung mor kan identificere sig med og viser, at der er håb forud, selv om dagligdagen lige nu og her ser lidt træls ud.
Foredragsaftenen begynder klokken 18.30 og slutter to timer senere. Der er tale om et offentligt arrangement, som det koster 50 kroner at blive en del af.

Publiceret 05 June 2014 14:30