Unge Malthe Lange var en af Enhedslistens syv kandidater ved seneste kommunalvalg. Grundlovsdag holder den unge politiker tale ved Rampen i Ebeltoft. Arkivfoto.

Unge Malthe Lange var en af Enhedslistens syv kandidater ved seneste kommunalvalg. Grundlovsdag holder den unge politiker tale ved Rampen i Ebeltoft. Arkivfoto.

Grundlovsdag:

Unge vil ud over Rampen

Liberal Alliance Djursland og Enhedslistens ungdomsafdeling SUF fælles om Grundlovsmøde på Rampen i Ebeltoft

Af
Af Lars Norman Thomsen

Mens de voksne politikere sovses mere og mere ind i ligegyldige temaer, som indkøb af kedelige habitter for at kunne tage sig mest statsmandsagtigt ud, når der skal føres valgkamp og man nok er lille men ikke vågen, går de unge lidt mere ukunstlet til værks.
I hvert fald de unge politikere i Syddjurs, som Grundlovsdag forfølger det gamle Jens August Schade-budskab  om, at modsætninger mødes og sød musik opstår i hjertet.
For det er politiske modsætninger, der sætter hinanden stævne Grundlovsdag ved den nys indviede Rampen i Ebeltoft, nemlig den nydannede lokalafdeling af Liberal Alliance
Djursland og Enhedslistens ungdomsafdeling SUF

Og selv om det er de unge, der arrangerer, er de ‘voksne' meget velkomne.
Grundlovstalere bliver Malthe Lange fra Enhedslisten og Ole Birk Olesen, MF for Liberal Alliance. De holder tale fra klokken 14.30.
Derefter er der debat (med ordstyrer), hvor alle kan levere emner, når hatten går rundt og alle kan spille ind med holdninger.
Rampens café er åben, og Syddjurs DEMOråd er også repræsenteret.
 
Liberal Alliances MF'er Ole Birk Olesen ( imidten) - flankeret af på venstre side: Bjarne 'Campingfatter' Nielsen og Jens Meilvang fra Norddjurs - og på højre side: Per Zeidler og Mads Færgemann fra Syddjurs - taler også fra Rampen Grundlovsdag.

Publiceret 04 June 2014 16:05