Arkivfoto

Arkivfoto

Dykker druknet i ulykke ved Anholt

En 70-årig mand er omkommet under arbejde med at frigøre fiskenet på havbunden

Af
Af Martin Schultz

En 70-årig mand fra Hundestedområdet omkom fredag i havet ved Anholt.
Politiet oplyser, at Søværnets Operative Kommando  fredag kl. 09.15 modtog en meddelelse om, at en dykker var forulykket i havet ved Anholt.
Der blev sendt en redningshelikopter til stedet og man bjærgede en 70-årig mand, som var livløs i overfladen.
Der blev ydet førstehjælp, men kort efter ankomsten til Rigshospitalet kl. 10.17 konstaterede man, at døden var indtrådt.

Var ved at frigøre et fiskenet

Politiet oplyser, at to dykkere var på stedet for at frigøre et fiskenet, som havde sat sig fast i et vrag på havbunden.
Man har arbejdet på frigørelsen såvel torsdag som fredag.
De nærmere omstændigheder undersøges nu, blandt andet via tekniske undersøgelser og afhøring af dykkerkollegaen og bådens besætning.

Publiceret 30 May 2014 15:42