Brugsuddeler Thomas Koustrup, SuperBrugsen Ryomgård, ser frem til, at butik og lager får et nyt look i forbindelse med den omfattende renovering, der nu er gået i gang. Foto: Lars Norman Thomsen.

Brugsuddeler Thomas Koustrup, SuperBrugsen Ryomgård, ser frem til, at butik og lager får et nyt look i forbindelse med den omfattende renovering, der nu er gået i gang. Foto: Lars Norman Thomsen.

SuperBrugsen Ryomgård klar til større renovering

Butikken i Ryomgård udvider butiksarealet og bygger også nyt

Af
Af Lars Norman Thomsen

SuperBrugsen Ryomgård er gået i gang med en gemmegribende modernisering, som både betyder udvidelse af butikkens nuværende areal og en ny tilbygning til lageret på 76 kvadratmeter.

Koncept 15

Moderniseringen er et led i det nye Koncept 15 for SuperBrugsen, som COOP har igangsat landet over.
I Koncept 15 er der fokuseret på tre ting, som kunderne skal mærke i butikkerne:

  • Lækkert og inspirerende
  • Enkelt og ligetil
  • Engageret
Derfor gør SuperBrugsen mere ud af de vigtigste profilområder: Grønt og sundt, kød, økologi, vin, delikatesser og friskbagt brød.

Flaskehal inddrages

Hos SuperBrugsen Ryomgård bliver en helt ny flaskeautomat placeret i et nyt rum i den nuværende garage, og dermed overgår hele den gamle flaskehal til butiksreal.
Der kommer også nye energibesparende køle- og frysemøbler i hele butikken. Herunder en ny og større delikatessekøler.
Både i butik og på lager kommer der generelt mere fryse- og kølekapacitet. Lageret udvides med en tilbygning på 76 m2.
"Der bliver tale om mere kundevenlige frysemøbler, som er lavere end de nuværende og derfor lettere at nå varen i. Alt forsynes med låg og låger for at spare på energien," fortæller brugsuddeler Thomas Koustrup.

Ta’-selv-brød

Som noget helt nyt udvider SuperBrugsen med et decideret ta´selv bagerbrødssortiment, hvor kunden selv kan bestemme antal og ikke er begrænset af de nuværende faste pakkestørrelser.
"Vi har kigget meget på at indrette butikken, så den bliver mere overskuelig og fremkommelig med mere lige gange og flere adgangsveje til kasselinjen," fortæller Thomas Koustrup.
SuperBrugsen Ryomgård præsterede en netoomsætning på næsten 45 mio. kroner i 2013 og et bundlinjeresultat efter skat på 725.569 kroner.
Egenkapitalen var ved udgangen af 2013 på næsten 8 mio. kroner.

Publiceret 26 May 2014 15:28