Regeringen og Digitalstyrelsen har besluttet, at alle fra 1. november skal have en NemID til kommunikation med det offentlige

Regeringen og Digitalstyrelsen har besluttet, at alle fra 1. november skal have en NemID til kommunikation med det offentlige

Kursus i NemID til borgere på Anholt

Borgerservice og bibliotek sender medarbejdere til Anholt

Af
Anette Bonde

To medarbejdere fra fastlandet drager i slutningen af maj til Anholt for at undervise i Borger.dk og NemID. Det er Mie Nielsen fra Borgerservice i Norddjurs og Doris Hald Frandsen, Grenaa Bibliotek.
Kurset, der er gratis, finder sted mandag 26. maj klokken 16 til 21 på Anholt Skole.
Deltagerne opfordres til at medbringe en bærbar PC. Hvis man har NemID og et nøglekort skal det også medbringes, og ellers skal man huske pas eller kørekort for at få oprettet en NemID. Tilmelding er ikke nødvendig.
Som bekendt skal alle borgere pr. 1. november i år have en NemID, der skal bruges til ”Den Digitale postkasse” på www.borger.dk. Her foregår al kommunikation med det offentlige. Den Digitale Postkasse kan opsættes til også at få post fra det private (e-boks.dk).
“Vi kan også vise, hvordan man kan give læse og administrator-adgang til andre i både skat.dk og Den Digitale Postkasse,” fortæller Mie Nielsen og Doris Hald Frandsen.

Publiceret 24 May 2014 09:00