Storken i sin rede fotograferet af de to spøgefugle, pedellerne ved Kattegatskolen, der havde lånt skolens stork til formålet.

Storken i sin rede fotograferet af de to spøgefugle, pedellerne ved Kattegatskolen, der havde lånt skolens stork til formålet.

Storkerede på Fuglsanggården

Af
Anette Bonde

Der var sommer i luften, da Plejecenter Fuglsanggården afholdte storkerede- rejsegilde. Og selv om det ikke var den ægte vare, kunne man endda se en stork i reden.
22 skolebørn og lærere fra Kattegatskolen var med ved rejsegildet sammen med beboere, personale, venner af huset, beboere fra området og inviterede gæster. I alt knap 100 deltagere.
De blev budt velkommen af plejecentrets leder Helle Thomsen. Ketty Venø spillede en særlig storkesang og formand for voksen og plejeudvalget Lars Møller holdt tale. En Molbo-historie blev det også til, oplæst af legeskaber Mette Schmidt- Laugesen.

Frølår og vin

Som sig hør og bør ved storkerede-rejsegilder blev der serveret stegte frølår og lidt vin. Imens afslørede de to pedeller fra Kattegatskolen Orla og Bjarne deres happening, nemlig en stork der allerede havde taget reden i brug.
Til munter overraskelse genkendte børnene dog storken fra biblioteket på Kattegatskolen.

Publiceret 15 May 2014 07:00