Flaget kom til tops på Grenaa Gymnasium, da årets første IB-studenter, Anna Kirstine Lausen og Jakob Kuran, sprang ud onsdag.

Flaget kom til tops på Grenaa Gymnasium, da årets første IB-studenter, Anna Kirstine Lausen og Jakob Kuran, sprang ud onsdag.

Flaget røg helt til tops på GG

Onsdag sprang årets første IB-studenter ud på Grenaa Gymnasium

Af
Af Lars Norman Thomsen

Vi har nået højsæsonen for studenter. Onsdag sprang årets første IB-studenter (IB = International Baccalaureate) ud på Grenaa Gymnasium, og det blev markeret på behørig vis med store smil og flaghejsning.
IB er en international uddannelse, som unge mennesker kan bruge på lige fod med STX til at søge ind på videregående uddannelser. Al undervisning foregår engelsk.

Hæsblæsende tid

Som sædvanlig er IB-studenterne de første til at afslutte deres eksamensperiode, som begynder med en uges læseferie i slutningen af april efterfulgt af 3 uger med skriftlige eksamener. IB-eleverne har eksamen i alle deres fag, 6 i alt med 2-3 prøver i hvert af fagene. 
Det er derfor et hæsblæsende forløb, hvor dagene er tæt pakket med eksamener. Nogle af eleverne har dog lidt længere tid til at forberede deres eksamener, da de først skal op i sidste fag fredag 23. maj.
Samme fredag er Grenaa Gymnasium vært ved et festligt arrangement for IB-studenterne og deres familier, hvor studenterne får huerne på og der bliver holdt taler og uddelt legater.
IB-koordinator Kirsten Bech Hansen fortæller, at i alt 33 studenter i år vil forlade Grenaa Gymnasium med et IB-eksamensbevis i hånden.

Publiceret 15 May 2014 08:09