De unge fra Crew 313 kom med på et gruppebillede med holdet fra SpecialKlassen.

De unge fra Crew 313 kom med på et gruppebillede med holdet fra SpecialKlassen.

SpecialKlassen satte gang i VærelZe 313

En musical, en spejderkonkurrence og et lille digt fra Finland var blandt de unges oplevelser på Hotellet onsdag aften

Af
Af Martin Schultz

Gensynet med SpecialKlassens impro-comedy-show onsdag aften på Hotellet var alt andet end kedeligt.
”Publikum var hurtigt varmet op og bidrog til den sjove aften med tilråb til scenen som blev inkorporeret i de improvisationsscenarier der var i gang,” fortæller Amina Krohn Membar fra Syddjurs Egnsteater, som er en slags crew,mama for de unge frivillige bag ungdomsscene Værelze 313
Allerede inden showet havde SpecialKlassen sat publikum i gang.
”Publikum skulle lave sedler med numre, citater, og kendte personer som der skulle improviseres politisk debat ud fra, med temaet den seksuelle lavalder i den nye teatersal.”
Dette var blot en af de udfordringer som publikum smid op på scenen til SpecialKlassen og som SpecialKlassen gjorde til en fantastisk latteroplevelse.

En dør der siger miav

SpecialKlassen påpegede, at de fleste publikummer sidder og ønsker, at de ikke skal en tur på scenen. Men det slipper man ikke for hos SpecialKlassen.
Først skulle to fra publikum op og lave lydeffekter til en improviseret scene. Efterfølgende var to andre oppe for at styre skuespillerne i en scene, sat af resten af publikum.
”Det er super fedt at publikum er så meget med. Der bliver skabt et rum hvor det er okay at det hele er fjollet, og så bliver det ikke pinligt at gå med op på scenen," fortæller de unge fra VærelZe 313
”Det er så sjovt at se publikum reagere på scenen. Hvem siger, at en dør der bliver sparket op, ikke kan sige miav?”

De unge var testpiloter

Publikum var testpiloter på et nyt scenarie.
De skulle skrive forskellige ting på SpecialKlassens Facebook side, hvorefter  SpecialKlassen improviserede ud fra publikums-Facebook-bidrag.
”Det at publikum havde en lille opgave i pausen, gjorde at der var flere, der snakkede sammen og man kan se hvem der har skrevet hvad og battle lidt om, hvis bidrag der kommer på scenen efter pausen,” fortæller de unge fra VærelZe 313.
Publikum stemmeklappede efterfølgende og det nye scenarie blev stemt ind i SpecialKlassens impro-repertoire.

Virkelige historier om en måned

SpecialKlassen er en populær gæst i VærelZe 313. Impro Comedy holdet fra SpecialKlassen har været i Rønde to gange inden for de sidste tre år.
Næste arrangement i VærelZe 313 bliver onsdag 26. februar kl. 20, hvor ungdomsforestillingen Tabu.dk kommer på besøg.
Forestillingen bygger på 8 virkelige historier, om unge med et liv i misbrug, angst og depression. TABU.dk blander monolog, dans, dokumentar og musik i en hudløs ærlig fremstilling af tabuer som mange unge oplever i deres hverdag.

Publiceret 30 January 2014 12:52