"En julefrokostsnak blandt molboer om Aarhus Lufthavns udfordringer udløste nogle kommentarer om Djursland, og om denne landsdels helt åbenbare muligheder, hvis nu ellers bare…
Ingen kom med en rimelig forklaring på, hvorfor aarhusianerne hellere vil køre til Billund på vej på ferie, end de 30 km til deres egen lufthavn. Og hvorfor folk fra Randers søgte nordpå i samme ærinde. Hvorfor var der ikke flere ferie destinationer ud fra Aarhus lufthavn? Og nu laver de en jernbane fra Billund til Vejle til Billund, kun med lufthavnspassagerer. Og en større bro over Vejle fjord. Billund Lufthavn klarer sig strålende, og trænger ikke til hjælp. Men hvorfor svigter man så Aarhus Lufthavn?
Nu kom der bevægelse i snakken, thi blot sølle 20 km længere Djurslandsmotorvej mod Grenaa vil jo kunne føre lige hen til landingsbanen på Aarhus lufthavn for relativt små midler, da den halve motorvejs vejbane allerede ligger der som trafikmotorvej. Således vil der kun være cirka 20 minutter i bil fra Aarhus city til p-pladsen ved lufthavnen, svarende nogenlunde til Kastrup fra Rådhuspladsen i København. Yderligere 20 km motorvej, til Grenaa vil tillade Mærsks containerskibe at losse deres tusindvis af containere i Grenaa havn, en af Danmarks dybeste, lige ud til Kattegat. Så vil der være fri bane til at køre containerne ud til Vestdanmark/Europa ad denne nye og billige motorvej. I dag kører lastbiler containerskibenes last – en af gangen - gennem Aarhus by.
Grenaa/Djursland – i den anden ende – ville blive styrket gennem stærkt øget havneaktivitet og oplagte muligheder for Europa-bound havnelogistik. Og flere incoming færger, trukket til af den attraktive motorvejsforbindelse til Europa. Mærsk ville kunne reducere sine omkostninger ved den sparede omvej syd om Sletterhage til Aarhus. Og Grenaa ville kunne få besøg af krydstogtskibe, der vil kunne svælge i mange muligheder for besøg hos Djurslands mange ”humlebi-attraktioner” – et udtryk, som forekommer relevant, da folk med initiativ, på trods af fortvivlende mangel på færdselsmæssig logik og ”blindtarmsplacering”, har fået skabt nogle af landets mest besøgte og veldrevne turistattraktioner – Kattegatcentret, Lübker Golf Resort, Fregatten Jylland, Ree Park, Djurs Sommerland, Skandinavisk Dyrepark m.fl., med trafik dertil ad mange lokale, snoede ”gedestier”, og alligevel med besøg af hundredtusinder af årlige endagsbesøgende.
Der er – næsten – allerede en jernbane til Aarhus lufthavn. Et relativt overkommeligt og billigt ”herresving” på nogle få kilometer banelegeme, udledt fra den nuværende letbane mellem Trustrup og Kolind, vil medføre timedriftsforbindelse til lufthavnen fra Aarhus/Grenaa. Et parkeringsspor i Aarhus lufthavn vil tillade afgangstilpasset trafik uafhængig af den øvrige togdrift. Det nedlagte Ryomgaard-Randers spor kan oprettes igen og indpasses, d.v.s. lufthavnens oplandsunderlag øges betragteligt, og kan hente kundetrafikken tilbage fra Aalborg og Billund lufthavne.
Politikerne og deres drømmeløse tornerosesøvn.
Uden urbanisering og befolkningstilvækst på Djursland ingen udvikling. Mens folk klynger sig sammen i Aarhus området, og til dels Randers ditto til himmelhøje priser, vil den nævnte udbygning muliggøre en hurtig og tæt pendlertrafik til forsvarligt anbragte penge. Dette vil trække begge byer ud på Djursland – og re-intensivere den tidligere store trafik til Mols Linien, der herved også får en chance for overlevelse. Meget få steder er kønnere i Danmark end netop Djursland. Dette vil give forøget styrke til den gruppe mennesker, som arbejder på en gendannelse af Kolindsund, hvilket er godt beskrevet i de forslag, der allerede foreligger. Herved opstår muligheden for at tusinder af moderne naturanlagte hjem vil kunne etableres, når denne, Danmarks så langt største naturtilpassede indsø, atter genskabes i pendlerafstand til Aarhus og Randers. På Djursland skabes derved stedse flere og varige arbejdspladser – et af tidens mantraer.
Hvad så her og nu?
Planer er rare at diskutere i festligt lag, men som regel ”så’r det’ det’”. Dog havde en af deltagerne dog en interessant kommentar til, hvad der kunne gøres her og nu m.h.t lufthavnen, hvis ”det altså var ham, som sad i direktørstolen for enden af startbanen”:
”Skab mulighed for flyselskaberne til at tjene penge. Det er det, de lever af! Lav lufthavnen om til decideret lavprislufthavn. Sæt alle priser, takster, landingsafgifter og bagagehåndtering ned. Lad lufthavnen selv følge trop med lave priser på parkering, reklamepladser og kioskbaskertilbud og byg et handelsmekka op på et attraktivt, konkurrencemæssigt niveau. Skab liv i lokalerne med smil, smil, smil, til kunderne! Strategien er: ”Sæt priserne ned=tjen mindre=sælg mere=tjen mere”. Dette vil måske få Ryanair til at true med at trække sig, og sikkert også andre af de nuværende, faste selskaber, men så står Easyjet, Norwegian, Air Berlin og andre parate. Glem alt om at lokalerne er fra de glade halvfjerdsere, men fortæl i stedet, at dette holder priserne i bund. Vedligehold kritisk al sikkerhedsudstyr på det meget velanlagte og tjekkede landingsområde, der kan tage alle fly ned – også de store jumboer, om ønsket. Og fortæl offentligheden herom. Og om at Aarhus Lufthavn sender folk sikkert i luften. Til små penge. Så finder folk fra Viborg, Silkeborg, Skanderborg, Randers, Hobro – og såmænd nok også Aarhus - vej til Aarhus lufthavn. Til de daglige afgange til Paris, Amsterdam, Bruxelles, Berlin, London. Verden. At dette jo sker nu fra Billund er ingen undskyldning. Dette skal også være muligt fra Jyllands hovedstad! Lad den blive, hvor den er, og forhold dig til at skabe en business her og nu. Luftkasteller kan ingen leve af. Få vendt lufthavnens negative dødsspiral, som kun destruktive kræfter kan have glæde af!”.
Den sad! Tilbage var tanken om, hvordan mon den stakkels lufthavnsdirektør skulle kunne råbe sin formand og bestyrelse op med disse argumenter. De er jo politisk valgte. For tænk, hvis ”det går galt”…
- så vil de jo ikke blive valgt ind i kommunalbestyrelsen om fire år, når der er valg igen…
PS. Det er politikerne, som sætter alle planer om fremtidig udvikling i gang i vort samfund. Men dette kræver visioner og vilje, hvilket kunne synes at have manglet lidt for Djurslands vedkommende.
Her er nogle forslag til politikernes agenda:
- Kræv alm. forretningsmæssige vilkår for Mols Linien, og tillad dem at kunne sætte prisen på grundlag af alm. forretningsbetingelser. Såfremt loven ikke er forældet, vil dette medføre krav om den lovændring, der i sin tid skulle sikre Storebæltsbroens succes. Lige siden har Molslinien kæmpet for livet. Lav det om, og få den lov slettet, såfremt den stadig gælder!
- Kræv en (politisk uinficeret) neutral undersøgelse om en Kattegatforbindelse via Djursland. Beregnet på et økonomisk anlægskriterium. Nordjylland, Nordvestjylland og Djursland må have en interesse i en nordligere løsning. (Gennemse for orientering anlægsøkonomien for motorvejen til Sønderborg, som tyskerne byggede på rekordtid og til lavere pris end budgetteret).
- Skab et grundlag for forelæggelse af argumenter/beregninger for forlængelse af Djurslands motorvejen samt letbanehængsel mellem Kolind og Trustrup. Få det frem i udvalg."
Følg os
Lokalavisen Norddjurs Folkebladet
Lokalavisen Norddjurs GrenaaBladet
Norddjurs Boligmarked
Oplev Østjylland
