Søren Hedegaard sammen med de tre samlede vindere: (fra v.) Mia Søgaard Møller, nr.2, Regitze Als Mortensen, nr. 3, og Maria Louise Nørhave, der samlet set blev nr. 1. Foto: Jakob Lerche Fotografi

Søren Hedegaard sammen med de tre samlede vindere: (fra v.) Mia Søgaard Møller, nr.2, Regitze Als Mortensen, nr. 3, og Maria Louise Nørhave, der samlet set blev nr. 1. Foto: Jakob Lerche Fotografi

Hair by Adelsböll viste igen flaget ved Randersmesterskabet

Regitze Als Mortensen, frisørelev hos Hair by Adelsböll i Ryomgård, opnåede en flot tredjeplads ved de netop afholdte mesterskaber hos Tradium Randers

Af
Af Lars Norman Thomsen

Regitze Als Mortensen, Kolind, til daglig frisørelev hos Hair by Adelsböll i Ryomgård, præsterede flot, da hun forleden deltog i den 25. udgave af  Randersmesterskabet arrangeret af Randers Frisørlaug sammen med den lokale afdeling af Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, DFKF og afviklet hos Tradium Randers.
Regitze Als Mortensen opnåede en samlet tredjeplads i den skarpe konkurrence som havde konkurrencefrisør og mester Lise Hørbye og den kendte freelancefrisør Søren Hedegaard, som bl.a. er kronprinsesse Marys frisør og gift med skuespilleren Preben Kristensen, som de årvågne dommere.
"Alle deltagere mødte velforberedte op og kæmpede bravt hele dagen. Mesterskabet var godt besøgt. Mange mestre, elever og pårørende havde trodset kulden og valgt håndbold i tv fra. De mødte i stedet op for at se det flotte konkurrencearbejde, Tradiums elever præsterede," fortæller uddannelsesleder Lena Katrine Berg, Tradium Frisør.
 
 

Fakta: Sådan gik det

SAMLET VINDER:

  •  1. Maria Louise Nørhave
  •  2. Mia Søgaard Møller
  •  3. Regitze Als Mortensen
Herre Trend:
  •  1. Maria Louise Nørhave
  •  2. Regitze Als Mortensen
  •  3. Rikke Koch
Dame Trend:
  •  1. Maria Louise Nørhave
  •  2. Reneé Slot Hessellund
  •  3. Mathilde Lynderup Kjeldsen
  Total look:
  •  1. Mia Søgaard Møller
  •  2. Regitze Als Mortensen
  •  3. Maria Louise Nørhave
  Bombage:
  •  1. Mia Søgaard Møller
  •  2. Simone Djervad
  •  3. Line Guldbæk Christensen

Publiceret 28 January 2014 14:43