Hvorfor er sex vigtigt for mig?

Lokalavisens parterapeut svarer herunder en herre, der har meget lyst til sex, mens konen har det modsatte.

Af
Af Ann-Christine Ellesøe

parterapeut og sexologstuderende:

Spørgsmål:
"Hvad gør man, når konen har mistet lysten til sex, når jeg selv har meget lyst til sex?
Hilsen Den utålmodige"
Svar: 
"Kære Utålmodige
Mit navn er Ann-Christine Ellesøe, parterapeut og sexologstuderende – Jeg ikke Joan Ørting.
Din lyst til sex er dit behov og ikke din kones. Måske din kone har det godt, hvor hun er nu, og ikke ser sin manglende lyst til sex som et problem. Hvad er manglende lyst og meget lyst til sex?
Jeg synes, du skal spørge dig selv om, hvad får jeg, når jeg får sex? – Hvorfor er sex vigtigt for mig?
Tit, når vi har sex, bare for at have sex, eller fordi nu er det ved at være lang tid siden, som det ofte sker, når vi har været i et parforhold i længere tid, er det for at lappe og dække over andre huller i vores følelser.

Nogle af os har meget lyst til sex, når vi er stresset, når vi er kede af det, når vi er vrede, når vi er forvirret eller har andre følelser. Vi går ubevidst efter orgasmen, som giver os ”fri” af den følelse, vi ikke kan lide at være i. Orgasmen giver os fred og vi føler os igen glade og lykkelige. – Hvornår har du lyst til sex?
Hvis du er interesseret i at komme tættere med din kone, vil jeg anbefale dig at gennemlæse min klumme om kærlighedssprog igen og finde frem til, hvad der er din konens kærlighedssprog. Når du har fundet frem til hendes kærlighedssprog, så start med at give hende kærlighed og opmærksomhed på den måde hun forstår og opfanger kærlighed på.  Jeg tror, at DIT er fysisk kontakt. 
Husker I at kysse hver dag? Ikke bare et ”tantekys” på kinden, men kys hvor I kigger hinanden i øjnene og får mærket hinandens læber, det kan sagtens gøres uden det langvarige tungekys. Det er kvaliteten af kysset som har betydning for jeres samhørighed og kærlighed til hinanden og ikke kvantiteten af kyssene.  Inviterer din kone til kys.
Kærlig hilsen Ann-Christine."

- Parterapeut og nu sexologstuderende - Bosiddende i Århus-området og under opstart af klinik - Vil fremover jævnligt skrive klummer i Djursland Weekend om parforhold, kærlighed og/eller sex - Ann-Christine Ellesøe modtager gerne seriøse henvendelser og spørgsmål fra læserne om parforhold, kærlighed og/eller sex, som hun vil forsøge at besvare i det omfang, det er muligt. - Send dine henvendelser og spørgsmål til parforhold, kærlighed og/eller sex til Redaktion.Djursland@lokalavisen.dk

Publiceret 26 January 2014 10:38