Ronni Didriksen tager over som direktør efter Karsten Eland, der ved årsskiftet er startet som selvstændig ejendomsmægler i Aarhus, som direktør i FC Djursland.

Ronni Didriksen tager over som direktør efter Karsten Eland, der ved årsskiftet er startet som selvstændig ejendomsmægler i Aarhus, som direktør i FC Djursland.

FC Djursland valgte en fra bestyrelsen

43-årige Ronni Didriksen, der det seneste års tid har repræsenteret Østdjurs 91 i bestyrelsen for FC Djursland A/S, afløser Karsten Eland som direktør

Af
Af Lars Norman Thomsen

1. februar sætter Ronni Didriksen, 43, sig i direktør-stolen i FC Djursland for at køre parløb med den afgående Karsten Eland en måneds tid, før han skal stå på egne ben.
Den ny direktør kender i forvejen FC Djursland særdeles godt, idet han har siddet i bestyrelsen som repræsentant for Østdjurs 91. Den klub, der sammen med Grenaa IF, måske er mest engageret i fodboldoverbygningen, hvor de øvrige samarbejdsklubber er Kolind-Perstrup, Aastrup-Hammelev og AC Norddjurs.
Ronni Didriksen har tidligere i et længere indlæg i Lokalavisen talt varmt for at udvide samarbejdet i FC Djursland til også at omfatte yngre årgange.
Et punkt, der skiller vandene i FC Djurslands bestyrelse.

Driver it-firma

Ronni Didriksen bor privat mellem Tirstrup og Ebeltoft med sin kone Anna Louise, der er journalist ved TV2 Østjylland, og deres tre børn.
Han har selv spillet ungdomsfodbold i KPI og seniorfodbold i Østdjurs.

Desuden spiller hans søn U15 i GIF og hans datter U14 i Ebeltoft IF.
Til dagligt driver han et it-firma inden for koncertbranchen, som han nu skal have til at gå i spænd med direktørjobbet i FC Djursland, der indebærer to ugentlige arbejdsdage.
Han har også en fortid som popmusiker i de yngre år, hvor ikke mindst hans vedholdenhed resulterede i, at han og bandet fik indspillet en plade.
”Ronni er handlekraftig og har den viljestyrke og det lokalkendskab, som vores direktør skal besidde. Og så har han henover det seneste år vist via sit bestyrelsesarbejde, at han er en mand med mange ambitioner på FC Djurslands vegne. Derfor mener jeg, at han var den rigtige for os, og der er bred opbakning fra bestyrelsen til valget af Ronni som den nye direktør,” siger FC Djurslands bestyrelsesformand Benny Sørensen.

null

Publiceret 24 January 2014 17:54