Debat Syddjurs:

Syddjurs har lavet en BÆ

Af Vinni Kjærgaard Jørgensen, Søby:

"Syddjurs har lige lavet endnu en BÆ.

Alle i hele Danmark kender Carina sagen. En BÆ-sag for Syddjurs, hvor man sætter penge over menneskeværdighed. Carina og hendes familie vandt heldigvis den sag. Men jeg tænker ofte på om Carina kunne have gjort endnu større fremskridt i dag, hvis hun havde fået den rette hjælp fra start.

Jeg tænker også tit den tanke, hvornår lærer Syddjurs af sine fejl?

Aldrig - åbenbart!

For de selv samme politikkere har været med til endnu engang at sætte penge over menneskeværdighed i 'hjemtagelsessagen'.

Det groteske i denne sag viser sig imidlertid at rinde ud i, at kommunen IKKE kommer til at spare penge. Tværtom.

Jeg har kendt navnene på de 10 børn længe. Jeg har også længe vidst, at de alle 10 ville blive udtaget - gennem en 'GRUNDIG FAGLIG vurdering' af PPR og skolechefen.

'GRUNDIG FAGLIG vurdering' ?? Det tog mig mindre end 5 minutter at få navnene på de 10 elever. Skolechefen har i sine principper og i avisen fredet Djurslandsskolen og alle i 7-10 klasse. Så var der 10 elever tilbage efter det regnestykke.

I mine øjne har man ikke lavet en særlig 'GRUNDIG FAGLIG vurdering' når ikke én af dem slap gennem nåleøjet.

Hvordan sparer vi 31,5 mio på 50 børn som blev til 10?

Syddjurs har lavet endnu en BÆ."


Publiceret 23 January 2014 23:00