Orla Lund synger for på sangene, og Vibeke Nørøxe trakterer klaveret ved Ældre Sagens sangeftermiddag i Vejlby Kirkes Sognegård.

Orla Lund synger for på sangene, og Vibeke Nørøxe trakterer klaveret ved Ældre Sagens sangeftermiddag i Vejlby Kirkes Sognegård.

Ældre Sagen byder på sang og gode historier

Sangeftermiddag i Vejlby Kirkes sognegård onsdag 22. januar

Af
Anette Bonde

Ældre Sagen Rougsø-Sønderhald starter det nye år op med en sangeftermiddag i Vejlby kirkes sognegård, Kirkestien i Allingåbro. Det er onsdag 22. januar klokken14.
Den første sangeftermiddag blev afviklet 9. oktober i Vivild Ældrecenter med god tilslutning og stor sanglyst, fortæller formand Orla Lund.
"Vi håber, at den gode oplevelse kan få Vivild-folkene til at tage til Allingåbro 22. januar og sammen med sangglade andre steder fra i vores område få en lige så hyggelig eftermiddag, som vi havde den første gang."
Vibeke Nørøxe trakterer klaveret, og Orla Lund synger for og fortæller lidt om sangene, der skal synges.
Ved arrangementet i Vivild var der en lille overraskelse i form af Anthon Tetsche, som på formidabel vis underholdt efter kaffen.
Til arrangementet 22. januar har Ældre Sagen også allieret sig med en person, der kommer med et indslag. Det er Ketty Hentze, der er kendt af mange for med vendelbo dialekt at fortælle historier og anekdoter, så latteren runger.
Alle er velkomne denne eftermiddag.
"Husk at det at synge, af læger er fastslået som værende sundt for både psyken og fysikken. Man bliver gladere, og ens lungekapacitet forbedres."

Publiceret 20 January 2014 07:00