Jakob Olesen (tv) blev kåret til Årets Ildsjæl 2012 af Ryomgård Distriktsråd repræsenteret ved formand Kirting Olesen. Nu ser det ud til, at fodboldformanden må tage en tørn mere i 2014.

Jakob Olesen (tv) blev kåret til Årets Ildsjæl 2012 af Ryomgård Distriktsråd repræsenteret ved formand Kirting Olesen. Nu ser det ud til, at fodboldformanden må tage en tørn mere i 2014.

Fodboldens grand old man tager et år mere

Jakob Olesen, 77, fodboldformand i IF Midtdjurs, har indstillet sig på at tage endnu et år som fodboldformand

Af
Af Lars Norman Thomsen

Jakob Olesen, fodboldformand i IF Midtdjurs, og på vej mod de 78, havde regnet med at skulle stoppe på formandsposten ved den kommende generalforsamling, men sådan bliver det efter alt at dømme ikke alligevel.
Det har ellers ligget i kortene, at han skulle afløses af nuværende ungdomsformand Bo Hovgaard, men denne har ønsket at træde ud af fodboldbestyrelsen og kun være holdleder hos klubbens U15 drenge.
"Derfor ender det nok med, at jeg tager et år mere," siger Jakob Olesen, der har været aktiv foreningsleder siden 1964, hvor han startede i Nimtofte Boldklub.
Da Nimtofte Boldklub og Skjold Ryomgård fusionerede i 1971/72 fortsatte Jakob Olesen som fodboldformand, og det har han været lige siden. Dog afbrudt af enkelte perioder, hvor han efter eget ønsket har rykket en tand ned til næstformandsposten i håb om, at den nyvalgte formand så ville tage over mere end i en kort periode.
Sådan er det imidlertid aldrig gået, og så har Jakob Olesen været nødt til at overtage formandshvervet igen. 
 

Publiceret 14 January 2014 13:38