Danmarks Jægerbunds kommende fælles domicil skal placeres på Kalø.

Danmarks Jægerbunds kommende fælles domicil skal placeres på Kalø.

Jagtens Hus placeres ved Kalø

Danmarks Jægerforbunds repræsentantskab har på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde lørdag med overvældende flertal besluttet, at der skal arbejdes videre mod et fælles domicil på Kalø med navnet Jagtens Hus

Af
Af Lars Norman Thomsen

Fredericiahallerne var lørdag hjemsted for et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Danmarks Jægerforbund, hvor det blev besluttet at arbejde for ét fælles domicil på Kalø med navnet Jagtens Hus.
261 stemte for svarende til 73,5 procent af de fremmødte, mens 90 stemte imod. Der var fire blanke stemmer.
På mødet blev det oplyst, "at en uvildig bygherrerådgiver har vurderet alle tal, og at der maksimalt er behov for 60 mio. kroner til projektet, hvoraf Jægerforbundet kan tage de 20 mio. kroner fra egenkapitalen, hvilket betyder, at worst case-scenariet er, at der skal skaffes 40 mio. kroner. Man forventer, at man efter 20 år har betalt for Jagtens Hus," ifølge Danmarks Jægerforbunds hjemmeside. 
Beslutningen om et fælles domicil for de ansatte/administrationen i Danmarks Jægerforbund blev allerede bragt i forslag ved etableringen af Danmarks Jægerforbund i 1992 og er så senere blevet aktualiseret og senest ved vedtagelsen af Forbundets 'Strategi 2013-17'.

Publiceret 04 January 2014 22:15