Det gamle sygehus i Ørsted synger på sidste vers.

Det gamle sygehus i Ørsted synger på sidste vers.

Lopper på det gamle sygehus i Ørsted

Spejderne i Ørsted har fået lov til at få inventaret fra det gamle sygehus i Ørsted, inden det rives ned

Af
Anette Bonde

Loppemarked og auktion i det gamle sygehus i Ørsted. Her har der senest været aktivitetscenter for fysisk og psykisk handicappede, men dette er blevet flyttet til den tidligere børnehave Skovly.
Det gamle sygehus skal rives ned kort efter nytår, og spejderne rykker ind for en kort bemærkning med et loppemarked søndag 15. december. Samtidig inviteres alle interesserede til at stille med en bod i et julemarked.

Inventar til spejderne

Spejderne har fået alle de overskydende ting, der står tilbage i bygningen. Det er forskelligt inventar, tilbageblevne møbler og nips og andet godt.
Iforvejen har de imidlertid allerede et lager, der er så stopfyldt med lopper, så der næsten ikke kan være mere, fortæller spejderleder Dag Kristiansen. Derfor har man lavet en aftale med kommunen om at holde loppemarked på det gamle sygehus her i december. Her sælges alt det, der i dag står i bygningen tillige med nogle af tingene fra spejdernes lager.
Spejderne sælger tillige kaffe, kage, pølser, øl og sodavand.
Samtidig med loppemarkedet vil spejderne stable et rigtigt julemarked på benene. De opfordrer derfor alle med lyst til at sælge juleting og sager til at lave en bod inde på det gamle sygehus. Interesserede kan henvende sig til Dorte Damgaard.
Ørsted Kro vil også være repræsenteret. Det bliver med salg af gamle ølflasker, jernskilte og meget andet, der er blevet fundet under oprydningen af kroen i forbindelse med ejerskiftet til folkeaktier.
Dag Kristiansen ser frem til dagen med både vemod og optimisme.
“Det bliver lidt vemodigt at tage afsked med bygningen, men samtidig også en sjov oplevelse.”

Loppe- og julemarked søndag 15. december 10-15.

Publiceret 13 December 2013 07:00