LO Djursland trodser en grasserende jeg-elsker-mig-tid og udviser solidaritet med de mennesker, der ikke har midler til at holde jul. Arkivfoto.

LO Djursland trodser en grasserende jeg-elsker-mig-tid og udviser solidaritet med de mennesker, der ikke har midler til at holde jul. Arkivfoto.

LO Djursland giver julehjælp til 46 familier

Igen i år har LO Djursland bevilget 15.000 kroner til julehjælp for betrængte familier på Djursland

Af
Af Lars Norman Thomsen

Flere organisationer i Danmark tilbyder julehjælp til trængte familier. En af dem er LO Djursland, der igen i år bevilget 15.000 kroner til julehjælp for betrængte familier på Djursland.
I samarbejde med Dansk Folkehjælp og 3F Djursland er der 20. december uddeling af julehjælp i 3F Djurslands lokaler i Grenaa.
Dansk Folkehjælp står for uddeling af julehjælpen, mens 3F Djursland har sørget for, at børnene kan lave juledekorationer og anden julepynt samtidig med, at hele familien kan nyde en sodavand, en kop kaffe og lune æbleskiver serveret af LO Djursland.

Religion betyder intet

"Dansk Folkehjælp gør et meget stort stykke arbejde med julehjælpen, og både 3F Djursland og LO Djursland er glade for at kunne bidrage til, at der trods alt bliver en smule julestemning hos de familier som får julehjælp," siger Torben Jakobsen, formand for LO Djursland.
46 familier får julehjælp, og giverne ekskluderer ingen på grund af herkomst eller religion.

Publiceret 13 December 2013 09:18