Debat:

Regnestykke må mane til eftertanke for Aarhus Lufthavn

Af Johannes Abildtrup, Ebeltoft:

"Vi bor mindre end 20 km fra Tirstrup Lufthavn, men kører til Lübeck og Hamborg og sparer 11.585 kroner SKATTEFRIT VED REJSE TIL Gdansk og Paris i december. 
Der mangler stadig ”varer på hylderne til konkurrencedygtige priser” i Lufthavnen. 
Vi skal i december måned på familievisit i Gdansk og derefter fejre jul i Paris. 
SAS udbyder for tiden billige rejsetilbud – så det undersøgte jeg naturligvis først. 
Resultat på nøjagtig samme rejsedage til Gdansk fra Tirstrup: 

  • 2 personer tur/retur samlet rejsetid  6 timer og 25 minutter pris:  kr. 7.870
  • Med WIZ air fra Lübeck samlet flytid 2 timer 15 minutter pris:  kr.  682
  • Besparelse:  kr. 7.188
       og så er der det smukkeste julemarked i Lübeck.
Da der gik ruter fra Tirstrup til Gdansk med Wizz Air og Eurolot benyttede vi naturligvis dem – men de er for længst nedlagt. 
Tirstrup – Paris samme rejsedage med SAS og Air France. 
  • SAS 2 personer tur/retur Tirstrup Paris samlet rejsetid 10 timer pris:  kr. 7.122
  • Air France Hamborg Paris samlet flytid 3 timer 5 minutter pris: kr. 2.725 
  • Besparelse:  kr. 4.397
  • Fri servering ombord. 
  • Samlet besparelse kr. 7.188 + kr. 4.397 i alt kr. 11.585 SKATTEFRIE kroner. 
Benzinudgifter ”udredes” nemt ved toldfrie indkøb i Tyskland." 

Publiceret 01 December 2013 16:05