Oplev, genkend og grin med, når du møder historien om det at være ung fra 1960’erne til i dag på Museum Østjylland i Grenaa i særudstillingen ”Vi – de unge”. Fotokilde: Museum Østjylland.

Oplev, genkend og grin med, når du møder historien om det at være ung fra 1960’erne til i dag på Museum Østjylland i Grenaa i særudstillingen ”Vi – de unge”. Fotokilde: Museum Østjylland.

Så er fars og mors ungdom kommet på museum

Museum Østjylland i Grenaa viser særudstillingen "Vi - de unge"

Af
Anette Bonde

”Vi – de unge” hedder den udstilling, der åbnede på Museum Østjylland i Grenaa i forbindelse med Kulturnatten 11. oktober. Den viser de seneste 50 års ungdomsliv i Danmark og Grenaa.
Det er historiker Anders Have Espersen fra Museum Østjylland, der står bag udstillingen i samarbejde med Poul Nowack, der er samler og stor kender af ungdommens musik og liv gennem årtier.

Hippie, flipper og punker

Ungdommen er ikke, hvad den har været. Det er en god gammel kliché, men det er også sandt nok og derfor interessant for et museum at tage op.
I udstillingen kan man blandt andet se det gamle ungdomsværelse og møde hippien, flipperen, punkeren og poptøsen. Eller blive skældt ud af sure voksne, høre musikken fra dengang eller få et godt grin ved synet af datidens garderobe.
I 1960'erne kunne man for første gang tale om en ”ungdomskultur”, og de unge blev en selvstændig forbrugergruppe.
”Ungdommen har siden været bannerfører for de nye strømninger indenfor adfærd, mode, musik og livsstil. Strømningerne har afspejlet sig både blandt de voksne, i de reklamer vi bombarderes med, og i den måde vi betragter livet på”, fortæller historiker Anders Have Espersen.

Udstillingen er blevet til med økonomisk støtte fra Nordd jurs Kommunes Kulturpulje. Den bliver vist på Museum Østjylland i Grenaa frem til den 1. september 2014.
Der er gratis adgang.

Publiceret 14 October 2013 12:30