Jens Andresen var meget imponeret over, så flotte akvarierne er.

Jens Andresen var meget imponeret over, så flotte akvarierne er.

Fotogalleri:

Plejehjemsbeboere i haj-land

Fire beboere fra Bakkely i Gjesing på besøg i Kattegatcentret

Af
Anette Bonde

Else Knudsen, Gerda Guldbrandt, Jens Andresen og Anton Nielsen, der alle bor på Plejecenter Bakkely i Gjesing, havde en vældig dag fredag i sidste uge. Kattegatcentret i Grenaa havde fri entré for handicappede, og så var det nemt at beslutte målet for endnu en udflugt fra Bakkely, fortæller plehjemsassistent Helle Krogh Leensbak.
"De vi hørte om handicapdagen ringede vi for at høre, om det også gjaldt os. Det fik vi heldigvis ja til."
Både de fire beboere og hjælperne er imponerede over Kattegatcentrets pragt.
"De har nogle virkelig flotte akvarier", siger Jens Andresen.
"Og fisk i flotte farver, både blå og gule", fortæller Gerda Guldbrandt.

Løvspringsturen venter

De fire gæve beboere på Bakkely var i august på hele tre udflugter ud i sommerlandet. De ser frem til endnu flere.
"*Vi er ikke færdige, vi skal også have løvspringsturen", smiler Anton Nielsen.
"Ja, det er dejligt at komme på tur", supplerer Else Knudsen.
Sosuhjælper Karin Pedersen fortæller, at Bakkely og Møllehjemmet deles om bussen.
"Så vi håber, at solen skinner, den dag vi har bussen og skal på løvspringstur."
Ifølge Helle Krogh Leensbak har beboerne på Bakkely været på flere udflugter i år end vanligt.
"Det betyder meget at komme ud og se noget nyt. Samtidig giver det også noget at snakke om efterfølgende."
Billeder fra turene hænges op på væggene. og giver også samtalestof til de pårørende, der kommer på besøg.
Udover løvspringsturen venter desuden en julelystur i området, hvor deltagerne beundrer de pyntede huse, haver og butikker og der er planer om en udflugt til Gl. Estrup.

Kattegatcentret har gratis entré for handicappede og deres hjælpere to gange årligt i samarbejde med Dronningens Ferieby, der er særlig indrettet til bevægelseshæmmede. Der var cirka 200 gæster i fredags.

Publiceret 01 October 2013 14:00