Der handler om mænd med stort M ved STORE MANDEDAG i Rønde 12. juni.

Der handler om mænd med stort M ved STORE MANDEDAG i Rønde 12. juni.

STORE MANDEDAG:

Kom frit frem alle I modige hanhunde

Bløde mænd, knudemænd, rigtige mænd, krigere, elskere og tryllekunstnere er inviteret til komsammen i Egegård Rønde

Af
Af Lars Norman Thomsen

Mænd i alle aldre i Syddjurs har fået en invitation til STORE MANDAG på Egegården i Rønde onsdag 12. juni.
Det er Syddjurs Kommune, der indbyder, og selv om arrangementet er forbeholdt mænd, er kvinder også velkomne.
Hvorfor nu en STORE MANDEDAG?
Fordi Syddjurs Kommune sætter fokus på mænds sundhed i Mens Health Week, som afholdes over hele landet i uge 24.

Mænd er hægtet af

"Det er et velkendt paradoks, at mænd rapporterer færre sygdomme og helbredsproblemer end kvinder, ligesom de vurderer deres eget helbred og mentale sundhed mere positivt end kvinder. Alligevel har mænd i alle aldre en højere dødelighed end kvinder. Danske mænd har en middellevetid, der er godt fire år kortere end kvinders.
Mænd har også mere uhensigtsmæssige sundhedsvaner end kvinder. Det gælder rygevaner, brug af alkohol, kostvaner, BMI, brug af euforiserende stoffer og stillesiddende fritidsbeskæftigelse – dog er flere mænd end kvinder moderat til fysisk aktive i fritiden," lyder begrundelsen i en pressemeddelelse, som to damer, formanden for sundhedsudvalget, Ninna Thomsen (S), og leder af Sundhedshuset, Marianne Kierkegaard, står bag.

Drengerøvssegmentet

Niels Folmann, der har nærstuderet danskernes vaner i over 20 år, og fast inventar i programmet "Kender du typen?", har konstateret, at der i de sidste ti år, er opstået et såkaldt drengerøvssegment bestående af mænd, der ikke gider høre på diverse sundhedsapostle for at få græsset til at gro ud af ørene. De vil have en tung bøf og rigtige mandeoplevelser. Ligestilling var noget, der foregik i deres forældres generation.
De er moderne tiders nyeste udfordring for nutidens hær af vækkelsesprædikanter om måden at leve det rigtige liv på.
Det er som om, at arrangørerne har forstået budskabet, for STORE MANDEDAG har nok et moralsk udgangspunkt, men det er ikke hækleri, intellektuelt plapren løs om manderollen eller en skriftestol, som mændene i Syddjurs er inviteret til (se faktaboks).

De hersens mænd

Psykologen og psykoterapeuten Svend Aage Madsen dukker også op og giver et par bud på: hvorfor er det så uoverskueligt for mænd at bestille tid hos lægen? og hvorfor mænd lever kortere end kvinder og er mere tilfredse?

STORE MANDEDAG Foregår på Egegaard i Rønde 12. juni Tidsrum: Klokken 15-18 Tilmelding: tilmeld dig på marh@syddjurs.dk eller mød bare op Dagens udfordringer: - Crossfit v. Ole Frederiksen - Hard ball - drengerøvs sport - Grillsmagsprøver til rigtige mænd - Herrego`e shots - Rockmusik: 110 gennem Kolind - Slå søm i - i en brandert - Mænd mod kræft - Er det fedt eller muskler? - Dæktrykket kender du. Hvad med blod-trykket? - Er du syg efter sukker?

Publiceret 04 June 2013 06:00