Manden bag L-tek A/S, Lars Nielsen, blev sammen med sin kone Randi hædret med Djurslands Erhvervsråds Erhvervspris 2013 på rådets generalforsamling i sidste uge. Arkivfoto.

Manden bag L-tek A/S, Lars Nielsen, blev sammen med sin kone Randi hædret med Djurslands Erhvervsråds Erhvervspris 2013 på rådets generalforsamling i sidste uge. Arkivfoto.

Djurslands Erhvervsråd:

L-tek A/S hædret med årets erhvervspris

Nørager-virksomheden modtog Djurslands Erhvervsråds Erhvervspris 2013 ved rådets generalforsamling i sidste uge på Fuglsøcentret

Af
Af Lars Norman Thomsen

De stikker ikke op for bollemælk i Nørager på Norddjursland.
Landsbyen med de langt over 200 arbejdspladser gider ikke høre om finanskrisens ulyksageligheder, men udfordrer den tværtimod.
Det kaster hæder af sig, og efter at have modtaget Region Midtjyllands Landsbypris ved en storstilet byfest i starten af maj, var der igen bud efter Nørager ved Djurslands Erhvervsråds generalforsamling onsdag aften på Fuglsøcentret.
Rådets erhvervspris 2013 gik nemlig til L-tek A/S - Nøragers største erhvervsvirksomhed med over 80 ansatte.

Shaka Loveless spiller på L-tek i Nørager, når Underholdningsfabrikken efter sommerferien igen inviterer til fest.

Shaka Loveless spiller på L-tek i Nørager, når Underholdningsfabrikken efter sommerferien igen inviterer til fest.

En ægte iværksætter

Det var Djurslands Erhvervsråds bestyrelsesformand Harald Grønlund, der overrakte prisen til Randi og Lars Nielsen, og gav parret flotte ord med på vejen.
"Lars, du er et godt eksempel på, hvad en typisk iværksætter kan sætte gang i, hvis man kan se muligheder og tør prøve sine ideer af," lød det fra Harald Grønlund henvendt til Lars Nielsen, gammel Allingåbro-dreng, som efter lange snakke med 'manden, der skabte erhvervseventyret i Nørager', Bjarne 'BK' Knudsen, flyttede sin iværksætter-trang til landsbyen med de 280 indbyggere og skabte en virksomhed inden for laserskæring og pladebearbejdning, som i dag er en afgørende spiller på markedet.
De højteknologiske maskiner skærer i forskellige materialer såsom stål, rustfri, aluminium og rør. Alt sammen meget nøjagtigt; +/- 0,1 mm.
En stor del af L-teks leverancer går til Siemens Wind Powe.

Underholdningsfabrikken

L-tek A/S er ikke bare en virksomhed, som lever sit eget liv i Nørager. Randi og Lars Nielsen deltog for et par år siden sammen med sønnen Martin Lund aktivt i etableringen af den lokale fest- og kulturforening UNDERHOLDNINGSFABRIKKEN som siden da har afholdt en række større koncerter og fester i virksomhedens lokaler.
Martin Lund er formand for bestyrelsen, Randi Lund Nielsen er kasserer og Lars Nielsen menigt medlem.
Shaka Loveless kommer
Den næste store fest på L-tek løber af stabelen lørdag 21. september med et sandt overflødighedshorn af musikalske indslag.
Shaka Loveless er hyret til at spille.
Det samme er Sweethearts, GASOGLIM og Mørkekoret.
Festen starter klokken 20.

Publiceret 04 June 2013 14:26