Jens Unmack synger stadig i Love Shop efter at have mistet to bandmedlemmer. Pressefoto.

Jens Unmack synger stadig i Love Shop efter at have mistet to bandmedlemmer. Pressefoto.

Loves goes on forever

Love Shop giver snart koncert i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa

Af
Af Nicole Wolter

Loveshop er qua sin blotte eksistens et bevis på, at "Love goes on forever", som bandet selv har sunget i et af deres mange hits.
Efter tabet af guitarist Hilmer Hassig i en trafikulykke og senere mundharpespiller Henrik Hal til kræften, har sanger Jens Unmack alligevel formået at skabe ny musik i bandets ånd.
Det kan musikelskere nyde i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa, der 26. april får besøg af bandet til en eksklusiv koncert, som bandet kun giver fire udvalgte steder i dette forår.
Her kan publikum desuden nyde guitarist Mika Vandborg, der har fået store roser som aftager efter afdøde Hilmar Hassig.

En steppeulv

Den karismatiske sanger har desuden slået sig sammen med producer og keyboardspiller Mikkel Damgaard, og det har tilføjet bandets lyd et elektronisk præg uden at ødelægge den karakteristiske lys af Love Shop.
Love Shop er nemlig stadig musik i bandets ånd. Det kan eksempelvis høres på albummet "Skandinavisk Lyst". Tidligere i år vandt Love Shop desuden en Steppeulv som Årets Livenavn.
Til koncerten kan man høre hits som "Om lidt bliver det sommer", "Fuck min højdeskræk", "for evig for altid", "Copenhagen Dreaming", "Casanegra" og selvfølgelig "Love goes on forever".

Publiceret 09 April 2013 08:00