Michael Hemmingsen kiggede med fra en tilbagetrukket position nær hegnet, der omkranser kunstgræsbanen i Grenaa.

Michael Hemmingsen kiggede med fra en tilbagetrukket position nær hegnet, der omkranser kunstgræsbanen i Grenaa.

Skolefodbold:

Fyret Randers FC træner ved godt mod

Michael Hemmingsen fulgte Hunderupskolen og især sønnike Alexanders fine spil fra en tilbagetrukket position på Grenaa Stadions kunstgræsbane

Af
Af Lars Norman Thomsen

Michael Hemmingsen, 45, har ikke mistet lysten til fodboldmiljøet efter, at han i juni 2012 blev fyret fra sit cheftrænerjob i Randers FC, og det på trods af, at han havde skaffet kronjyderne den ønskede oprykning fra 1. division til det forjættede land i Superligaen.
Det afslørede han overfor Lokalavisens udsendte til kvartfinaleopgøret i Ekstra Bladets Skolefodboldturnering på Grenaa Stadions kunstgræsbane mellem Kolind Centralskole og Hunderupskolen fra Odense.
Fynboen Hemmingsen fulgte sønnike, Hunderupskolens anfører Alexander Hemmingensen, tæt i kampen og kom også undervejs med opmuntrende tilråb til spillerne, som han tydeligvis havde et godt forhold til.
"Jeg har det helt fint og har brugt tiden efter mit ophold i Randers til blandt andet at læse psykologi på Folkeuniversitetet" fortalte Michael Hemmingsen.

Klar til ny trænergerning

Michael Hemmingsen, der havde en flot karriere som spiller i OB, og siden blev assistenttræner samme sted fulgt af jobs i først SønderjyskE og og Randers FC, er klar til en ny trænergerning på højeste niveau.
"Det er jo et meget lukket system, hvor man er tvunget til at vente på det rigtige job, men som jeg er ikke gået i panik endnu."
- Hvad med et partnerskab på trænerfronten med din bror (Carsten Hemmingsen, tidligere blandt andet OB, FCK og AGF og træner i Aarup (2. division) red.)?
"Nej, ha-ha-ha, ham ser jeg jo til alle højtiderne, så det må være nok."
 
 

Havde ikke set den komme

Michael Hemmingsen har lagt fyringen i Randers FC bag sig og bruger ingen tid på at gruble over det, der skete.
"Jeg havde en dejlig tid i Randers, og jeg er meget tilfreds med det fine stykke arbejde, som vi præsterede. Vi fik virkelig arbejdet med nogle ting."
"Nu er der kommet en ny mand til, og klubben præsterer flot, så det er meget fint."
- Havde du set fyresedlen komme i Randers?
"Slet ikke, men sådan er det i det her game, og det bliver man nødt til at tage med. Vi kan se forskelligt på tingene, klubledelse og træner. Det accepterer jeg."
"Igen, jeg ser tilbage på tiden i Randers med glæde, og i forhold til fyringen snakker vi selvfølgelig personer. Anderledes kan det ikke være."
 
 

null

Publiceret 03 April 2013 16:43