En markant idrætsleder runder et skarpt hjørne. Nørre Djurs HKs håndboldformand Karen Margrethe Fogh kan 10. april fejre 25 års jubilæum som formand for håndboldfællesskabet i Glesborg.

En markant idrætsleder runder et skarpt hjørne. Nørre Djurs HKs håndboldformand Karen Margrethe Fogh kan 10. april fejre 25 års jubilæum som formand for håndboldfællesskabet i Glesborg.

"Dronning Margrethe" fejrer sølvbryllup

Karen Margrethe Fogh har siddet for bordenden i Nørre Djurs HK i 25 år

Af
Af Lars Norman Thomsen

En markant personlighed i det lokale håndboldliv runder et skarpt hjørne som foreningsleder onsdag 10. april 2013.
Det er Nørre Djurs HKs håndboldformand, Karen Margrethe Fogh, der kan fejre 25 års jubilæum.

"Karen Margrethe er om nogen personen i Nørre Djurs HK, der sidder med ved bordenden, når de store beslutninger skal træffes, og hun har de sidste 25 år viet en rigtig stor del af sit liv til Nørre Djurs HK. En indsats som vi medlemmer er meget glade for, for hun har bestemt været medvirkende til, at der er den klubfølelse i Nørre Djurs HK, som der i dag," lyder roserne fra ungdomskonsulent i Nørre Djurs HK, Henrik Elkjær.
Karen Margrethe Fogh har i sine 25 år som formand sat solide fingeraftryk på håndboldklubben i Glesborg som både spiller, træner og som leder.
Det har været et livsværk, hvor hovedfokus har været, at Nørre Djurs HK skal være en breddeklub - med plads til elite. Men en breddeklub, hvor grundprincippet altid har været, at ingen enkeltpersoner eller hold er større end klubben. Alle hold får de samme forhold at spille under - uanset om det er U8 Piger eller herrespillerne i 3. division.
De værdier er grundstenen i det håndboldfællesskab som er helt unikt i Nørre Djurs HK og som kommer til udtryk ved de ugentlige træninger og søndag efter søndag ved de store hjemmestævner, hvor der altid sidder mange mennesker bænket i "hulen", som Nørre Djurs Hallen kærligt kaldes i folkemunde på de kanter.
Nørre Djurs HK markerer jubilæet med en reception i Nørre Djurs Hallen onsdag 10. april fra klokken 17 til 20. 
Klubben håber at se nuværende og tidligere medlemmer, forældre, nuværende og tidligere bestyrelseskolleger til jubilaren, klubkontakter og samarbejdspartnere til receptionen.

Publiceret 03 April 2013 11:20