Liberal Alliances formand på Djursland skal ikke bare trække i tråde fra kulisserne. Han opstiller på listen i Syddjurs.

Liberal Alliances formand på Djursland skal ikke bare trække i tråde fra kulisserne. Han opstiller på listen i Syddjurs.

Kommunalvalg:

Lige efter drejebogen hos Liberal Alliance

En række tidligere Venstre-folk skal som ventet trække læsset hos Liberal Alliance ved kommunalvalget

Af
Af Lars Norman Thomsen

Liberal Alliance på Djursland rider tilsyneladende ikke samme dag, som der bliver sadlet.
Efter tirsdagens fælles opstillingsmøde i Ørum Aktiv Center er det småt med orientering om valget på både lokalafdelingens hjemmeside og facebook-site.
Dog kan Lokalavisen røbe, at fremmødet nåede op på cirka 25 medlemmer, og der blev lavet de ventede to lister med Jens Meilvang, som borgmesterkandidat i Norddjurs, og Per Zeidler, som borgmesterkandidat i Syddjurs.

De to borgmesterkandidater var også bestyrelsens fortrukne på forhånd, så den nyeste partidannelse på Djursland startede ud uden, at det kom til en paladsrevolution fra første færd.
Foreløbig består listen i Norddjurs af fem kandidater, medens man i Syddjurs allerede er oppe på syv.
Nummer to på listen i Syddjurs er Per Zeidlers blodsbror og medafhopper fra Venstre, Flemming Hansen.
Også partiets lokalformand, Stig Bredstrup, er opstillet i Syddjurs.

Alle fire nævnte har tidligere haft partibog til Venstre.
Ingen af de to lister er lukket endnu, og ifølge Lokalavisens oplysninger er der udsigt til flere kandidater med liberale synspunkter på begge lister.
 

Publiceret 07 March 2013 06:15