Torben Ibsen, Pitò, er ny formand for Auning Handelsstandsforening.

Torben Ibsen, Pitò, er ny formand for Auning Handelsstandsforening.

Nye folk i bestyrelsen i handelsstandsforeningen i Auning

Af
Anette Bonde

Ved generalforsamlingen i denne uge i Auning Handelsstandsforening blev der skiftet ud på tre pladser i bestyrelsen. Ind kom Torben Ibsen, Pitò, Pernille Frank Dannemand Sørensen, Se min Kjole, og Peter Mikkelsen, Auning Boligmontering. Med i den nuværende bestyrelse er også Lene Jensen, Auning Blomster, og Patrik Korr, Flügger.
Bestyrelsen konstituerede sig i dag, fredag, og Torben Ibsen blev formand, Lene Jensen kasserer, Patrik Korr sekretær, som han også var i den tidligere bestyrelse, Peter Mikkelsen blev næstformand og Pernille Frank Dannemand Sørensen blev kontakt til medieudvalget.

Dialog udover stormøder

Torben Ibsen glæder sig.
"Det er dejligt med nogle erfarne i bestyrelsen og nogle nye, det giver altid en vis synergi. Det er en bestyrelse, der vil ud over stepperne og som vil have os markeret som handelsby og som en stærk handelsstandsforening. Vi erkender rigtigheden af, at vi skal stå sammen som by, og alle er klar til at tage fat."
Ét af midlerne er at forsøge at få medlemmerne i tale på andre måder end ved de store medlemsmøder, fortæller Torben Ibsen.
"Vi vil gerne have som mål, at alle forretningsdrivende i Auning er med i handelsudvalget, for sammen står vi stærkere."
Han lægger op til dialog, både med medlemmer og ikke-medlemmer for at høre, hvad der er godt og skidt og høre, hvad handelsstandsforeningen kan gøre for at få ikke-medlemmerne med som en del af fællesskabet, og høre hvorfor de ikke er med i dag.

Konkrte tiltag

Bestyrelsen har besluttet at mødes en gang om måneden, men næste møde bliver allerede om 14 dage.
"Her vil vi diskutere lidt flere konkrete tiltag. Det formelle fik vi på plads i dag, men vi kom også ind på vidtrækkende ideer. Det er kun positivt med en bestyrelse med så mange positive ideer."

Publiceret 01 March 2013 15:00