Debat:

Støt lokalsporten….

Af Jon Gade Nørgaard, Ørum Djurs:

"Jeg gik en tur i Køge i efteråret, da jeg var i byen for at se et band optræde. Efter koncerten spiste vi på en italiensk restaurant og her faldt jeg i snak med ejeren, mens jeg stod udenfor og røg en cigaret. Som en sidebemærkning i denne small talk spurgte jeg ham, hvorfor der var så mange ledige lejemål i byen. Han svarede bare "internettet". Jeg spurgte, hvad han mente med det og han sagde, at det slog specialbutikkerne ihjel. Hans eksempel var en foto-forretning, hvor en kunde kommer ind i butikken med ønsket om at købe et kamera. Her får kunden vejledning om produkterne ud fra et givent behov, hvorefter vedkommende noterer sig navnene på de anbefalede produkter og går hjem for at finde den bedste pris på internettet. Eksemplet går igen i flere forretninger, som ikke kan hamle op med internetbutikkernes priser pga. husleje og lønninger, mv.
Dette er noget, de fleste ved foregår og det er der som sådan ikke noget nyt i. Men på turen hjem fra Køge, sad jeg alligevel og tænkte. Jeg tænkte på min familie i Norddjurs Kommune. Min mor, min far og min farmor. Derudover tænkte jeg på de drenge jeg træner i fodbold i AC Norddjurs. For tingene hænger uløseligt sammen; specielt i et lille samfund, som vi har i Norddjurs. Vi har kun de penge, der cirkulerer i systemet og dem skal vi helst have mest muligt ud af - for alles skyld.
Jeg tænker på, hvis butikkerne i Norddjurs tjente flere penge. Så ville de skulle betale mere i skat og der ville således automatisk være flere kroner i kommunekassen at give af til de ældre, de unge og alle os andre midt imellem. Hvis butikkerne tjente flere penge, ville de kunne ansætte flere mennesker eller om ikke andet beholde dem, de har. Vi ville se færre lukninger på gågaderne og opleve en helt anderledes optimisme i bylivet, end den usikkerhed man har oplevet i længere tid. 
En kommune skal i mit hoved ikke give overskud; den skal køre rundt og midlerne, den har at gøre med, skal fordeles, hvor der er behov for det. Vi har alle sammen venner eller familie, som arbejder i det lokale forretningsliv, men hvorfor tænker vi ikke på dem, når vi handler? At vi sparer 10, 20 og måske 200 kr. på en handel, fordi vi finder vores varer på nettet, kan ultimativt betyde jobs i den anden ende. Ikke den enkelte handel, men i længden. 
Mit eget eksempel er, at jeg som 15-årig knægt i Grenaa, gerne ville gå i det smarteste tøj, for at flest mulige piger kiggede i min retning. Det er det samme med de 15-årige drenge, som bor i Grenaa i dag. Det vil det også være om 10 år. Det ændrer sig ikke - boys will be boys, som man siger. Forskellen er blot, at når jeg skulle købe tøj, som de ikke havde i Grenaa, så gik jeg ned til Brian i det daværende Step In eller til Andy, som dengang var ansat i Mr. Rasmus, og kiggede i kataloger. Fra disse kataloger bestilte jeg mit tøj hjem og det betød, at jeg fik noget andet tøj end mine jævnaldrende, mens butikken lavede en handel. Alle vandt. 
Betydningen af dette tænkte jeg ikke over dengang, men efter at have hørt eksemplet fra Køge, er jeg klar over, at dette ikke er virkeligheden i dag og at de svage kommer til at betale regningen. 
Min farmor har arbejdet hele hendes liv. Hun har betalt store summer til kommunekassen og hun fortjener en ordentlig pensionisttilværelse. Det gør min mor og min far også, når den tid kommer. Sådan er jeg sikker på, at alle tænker om deres forældre og bedsteforældre. Når man handler fremadrettet bør man derfor tænke på dem! For jo flere kroner vi beholder i kommunen, jo bedre kan de få det. 
Kunne det tænkes, at man kontaktede sin lokale bilforhandler næste gang der skal handles bil, for at spørge om de vil matche det tilbud, man har fundet på bilbasen.dk? Kunne man overveje at gå ind i sin lokale tøjforretning og bede dem bestille tøjet, man ønsker sig, hjem til butikken? Igen med mulighed for at matche prisen, man har fundet online? Det er et spørgsmål om at ville investere tiden i at få den bedst mulige kommune for os alle sammen. Det går unægteligt hurtigere at klikke rundt på nettet og man kan sidde stille og roligt med en varm kop kaffe, mens man er i gang, uden at skulle have overtøjet på og traske ned på gågaden. Men inde i butikkerne i byen står nogle ansatte, vi kender og holder af. Har vi overvejet, at de er i risikozonen for at stå uden arbejde, fordi vi er for magelige? 
Et andet eksempel på hvor mageligheden rammer os er fodboldholdet, jeg træner hver mandag og onsdag på Ørum Aktivcenters baner. Vi havde 4 sponsorere på trøjerne, da jeg selv rendte rundt og spillede bold deroppe for 12 år siden. Her var der tale om Nova Vita fra Ramten, Brugsen i Ramten, Svinehandler Høyer og Esso i Ørum. Jeg husker tydeligt, da vi fik trøjerne udleveret og blev foreviget på et billede til Stenvad Boldklubs klubhus. Det var lokalånd og de erhvervsdrivende var stolte over at bakke op om en klub, de holdt af og hvor deres egne børn eller børnebørn spillede. I dag er det næsten umuligt at opdrive sponsorere til lokalsporten, hvilket hænger uløseligt sammen med det lokale erhvervslivs forfatning. Som en klog mand sagde til mig engang, så lyver bundlinjerne ikke og uanset hvor meget optimisme man så forsøger at sprede, så er tallene altid enten røde eller sorte ved årets afslutning. Med sorte tal er der mulighed for at investere, men med røde må man ofte nedjustere... 
Opfordringen herfra er derfor: Tag overtøjet på og brug de penge, du kan, lokalt. På den måde støtter du dine venner, som betjener dig. Du hjælper din familie, som skal forsørges, undervises eller måske en dag har brug for en kommunal håndsrækning, og du bidrager til en kommune med bedre fællesforhold. Det handler om "mange bække små", hvor selv det mindste bidrag i fælleskassen vil hjælpe til at øge optimismen hos os alle sammen. En rigere kommune med et rigere erhvervsliv og rigere borgere, vil i aller-aller-allersidste led også støtte lokalsporten.
Så støt lokalsporten når du handler…"

Publiceret 26 February 2013 09:48